Hvordan overføres støj?

Den luftbårne støj der stammer fra tale, radio, tv mm. er den støj der kommer ind gennem alle små revner og huller der er i loftet, det er derfor det er vigtigt at sørge for at fuge grundigt rundt om rør og langs loftets kanter og andre steder der kan opstå små åbninger, selv den mindste lille revne kan betyde meget mere støj fra overboens samtaler og tv-lyde,

Trinstøjen er den der også omtales som den materialebårne støj, ofte er det lyden af hæle der høres mest, også selvom overboen ikke har sko på i lejligheden.

Her er det lag af gipsplader og isolering der kan hjælpe dig (det hjælper selvfølgelig også mod den luftbårne lyd så længe du husker at lukke alle hullerne).

Trinstøj opstår gennem svingninger, derfor er det vigtigt at sørge for at dit nye loft ikke har nogen direkte berøring med det originale loft, i stedet skal det sættes fast ved hjælp af wire til det første loft og langs væggene i boligen.

Har det nye loft berøringsflader med det gamle loft, kan trinlyden (og slaglyde fra f.eks. legetøj) stadig nå dig lige så godt som før.