Få prisen på dit nye tag
- Tommy
- Opdateret februar 22, 2023
- Artiklen kan indeholde reklame
Nyt tag – guiden til dig der skal have et helt nyt tag.
Ethvert hus har brug for et godt tag, og da et tag aldrig holder evigt sker det at der er behov for et nyt tag.
Faktisk kan man sige at taget er husets vigtigste facade, og den del vi skal holde mest øje med for uden et godt og sundt tag, kan vi ikke have et godt og sundt hus.
Vi har blandt andet valgt at kigge lidt på hvad du skal overveje inden du starter på at få lagt et nyt tag på huset, hvilke tagmuligheder der er, de forskellige tagtypers levetid og lidt om de forskellige priser på nyt tag.
En anden ting vi også vil komme nærmere ind på, er om et nyt tag er et godt gør det selv projekt eller om det er bedre at hyre fagfolk ind til opgaven, og hvordan man bedst gør det.
Hvad koster et nyt tag?
Når det handler om en pris på nyt tag, er der forskellige faktorer der spiller ind på den endelige pris på taget, det kan blandt andet være
- Antallet af m2 tag der skal skiftes.
- Er der et eksisterende tag der først skal fjernes?
- Hvordan er adgangsforholdene?
- Er det et etplans hus eller er der flere etager?
- Skal tagkonstruktionen ændres eller repareres?
- Er der tagvinduer, kviste eller taghætter?
- Der kan også være prisforskelle forskellige steder i landet.
- Håndværkernes priser kan også variere.
Derfor kan de priser vi har fundet frem til variere i forhold til din endelige tag pris, men de er et godt udgangspunkt.
Priserne herunder er for det færdigt monterede tag.
- Ståltag: prisen for et ståltag vil gennemsnitligt være 750 kr. pr m2.
- Tegltag: prisen for et tegltag vil gennemsnitligt være 2000 kr. pr m2.
- Eternittag: prisen for et eternittag vil gennemsnitligt være 800 kr. pr m2.
- Eternitskifertag: prisen for et eternitskifertag f.eks. i diagonalt mønster vil gennemsnitligt være 1355 kr.
- Naturskifertag: prisen for et naturskifertag vil gennemsnitligt være 1400 kr. pr m2.
Hvad skal du overveje inden du får nyt tag
Et nyt tag er et større projekt, og der kan være flere ting der er vigtige at tænke over inden du går i gang med tagprojektet, det kan blandt andet være ting som disse:
Først og fremmest er det vigtigt at du har sat dig godt ind i hvilke muligheder der er for et nyt tag, de forskellige tagtyper og hvordan de passer til dit hus nuværende tagkonstruktion.
Der er nemlig stor forskel på vægten af de forskellige tagtyper, derfor er det vigtigt at du sikrer dig at tagkonstruktionen er stærk nok til at bære den type tag du ønsker, er det ikke tilfældet skal tagkonstruktionen ændres.
Et tag er en stor del af husets udtryk, så her er det også vigtigt at vælge et tag der passer godt til dit hus, heldigvis er der mange tagtyper du kan vælge imellem der passer til den skandinaviske byggestil.
Skal du selv lægge det nye tag, eller vil du have håndværkere til at lægge taget for dig?
Det er også vigtigt at du sætter dig ind i de love og regler der er for et nyt tag, er der lokalplaner og servitutter der stiller specielle krav til hvordan et tag skal se ud i dit område?
Du kan altid henvende dig til din kommunes byggeafdeling.
Forskellige typer tag
Der er i dag mange forskellige tagtyper du kan vælge imellem, der er blandt andet ståltag, eternittag, eternitskifer, naturskifertag og tegltag mm. og under disse kategorier er der igen flere forskellige valgmuligheder.
Du kan læse lidt om noget af udvalget her, vi har udvalgt de tagtyper der er blandt de mest populære valg.
Indhent tilbud helt uforpligtende
Få en pris på din opgave - Det eneste du skal gøre er at udfylde formularen hos vores samarbejdspartner
- Nemt, hurtigt og ligetil
- De har 4,7 i score på Google og 4,6 ud 3075 anmeldelser på trustpilot
- Entreprisegaranti : op til 35.000 kroner
Ståltag
I dag er det muligt at få ståltag der ligner det klassiske tegltag, ofte er der lagt lyddæmpende egenskaber i eller på stålpladerne, så det i dag ikke larmer mere end andre tag når det f.eks. regner.
Ståltag er lettere end mange andre tag, og i flere tilfælde er det faktisk muligt at lægge ståltaget uden på det eksisterende tag, det sparer en hel del arbejdstimer.
Og en af de mange andre fordele ved et ståltag er prisen, et ståltag er ofte en del billigere end andre tagtyper, så der kan være gode besparelser i at vælge denne tagvariant.
Decra/ AeroDek ståltag
Firmaet har eksisteret i mere end 60 år, og har for nyligt slået sig sammen med et andet firma deraf kommer navneskiftet fra Decra til AeroDek, ligesom deres ståltagplader også skifter navn, det skaber til tider en smule forvirring men det er kun navnet der ændres, den gode kvalitet er der stadig.
Decra Elegance/ AeroDek Unique: et godt og solidt tag, der er lavet til at modstå de danske vejrforhold og de skiftende temperaturer.
Ståltagpladen er produceret så den er næsten støjfri, materialet er næsten 100 % genanvendelig og det er muligt at vælge mellem fem forskellige farver.
30 års garanti og tagets levetid er op til 50 år.
Du kan læse mere om Decra tag her:
Profilmetal
Producerer blandt andet deres egne ståltagplader i Slagelse, firmaet har eksisteret siden 1994 hvilket har givet dem en stor erfaring med at producerer ståltagplader til de danske huse.
Profilmetal tagstensplader unik
Med profilmetals galvaniserede ståltagplader kommer du tæt på at få et ståltag der har det klassiske teglstens udtryk, der er en del farver du kan vælge imellem blandt andet grøn, teglrød og sort.
Taget har en lang levetid, tagpladerne er belagt med et vejrbestandig overflade og kommer derfor også med op til 40 års garanti.
Sinus Variant
Med Sinus Variant er det hurtigt at skifte sit tag ud til et nyt tag, det er muligt at få Sinus Variant i gul, lysegrå, blå, antracit, grafikgrå, teglrød og sort, så der er et tag til ethvert hus, det er også muligt at tilføje Sinus Variant lysplade.
Da det er et stort udvalg af de forskellige ståltagplader, anbefaler vi at se mere her link her: https://www.profilmetal.dk/ hvor det også er muligt at bestille tagpladerne hvis du selv ønsker at bestille dem hjem.
Profiltech
Profiltech har også et godt udvalg af ståltagplader, de har fundet en del af det gode udvalg i Sverige.
Klassisk teglsten
Klassisk teglsten er en flot ståltagplade med det teglstens-udseende vi kender så godt, du kan vælge mellem at få dem skåret ud efter dine egne mål eller du kan vælge at opkøbe som standardmål.
Ståltagpladen er belagt med RC4 klassificeret TOP COAT, hvilket betyder at den har en yderst stærk belægning og dermed er meget modstandsdygtig overfor vores vejrforhold, derfor er det også muligt at få 40 års garanti på ståltagpladerne.
Farven på tagpladen er sort, så den har det helt klassiske look.
Klassisk Variant
Klassisk Variant er også en svensk kvalitets tagplade, de fås skåret ud i de mål du ønsker dig så det er muligt helt at slippe for at bruge tid på tilskæringer, dette er en klar fordel hvis du selv ønsker at lægge taget.
Her får du en tagplade hvor det er muligt at vælge mellem 13 forskellige farver lige fra mørk silver til gul.
Faktisk syntes vi du selv skal kigge på det store udvalg, det kan du gøre lige her AFFILIATE LINK https://www.profiltech.dk/product/eternit-profil-i-oensket-maal/
Eternittag
Et Eternittag er også altid et godt valg, og igen er det et valg med mange muligheder.
Eternittagene har før i tiden haft et dårligt rygte da der indtil 1988 ofte blev brugt Asbest i produktionen af Eternittagene, men det gør der absolut ikke mere og alle nye Eternittage er både sundheds og miljøvenlige.
Eternit er fremstillet af fibercement, holdbarheden på et eternittag er 20 – 30 år og ofte kommer de med 15 års garanti.
Toscana
Toscana er et Eternittag der er lavet så det fremstår med smukke stilrene linjer.
Selvom navnet klinker sydlandsk, passer Toscana perfekt ind i den skandinaviske byggestil, og det er bygget til at kunne modstå det danske klima og vores vejrforhold.
Toscana kræver ikke meget vedligehold da det i sig selv er modstandsdygtigt overfor fugt og snavs.
Med Toscana er det i mange tilfælde muligt, at montere taget udenpå det allerede eksisterende tag, hvilket vil spare mange arbejdstimer.
Toscana kommer i to farver, sort eller rød, og der er 15 år garanti på tagpladerne.
Eternitskifertag
Eternitskifer er det tag der kommer tættest på at ligne naturskifer, men dette tag er også produceret af fibercement.
Der er tre typer Eternitskifer
Diagonal: måler enten 40 x 40 cm eller 60 x 60 cm, pladerne er kvadratiske, men bliver oftest lagt i et diagonalt mønster derfor kaldes de diagonal Eternitskifer, farven er skifergrå eller sortblå.
Rektangulært: måler 30 x 60 cm og udover et godt tag bliver det også ofte brugt til facader, farven er sortblå eller skifergrå.
Westerland: måler 30 x 60 cm og er den type af eternitskifer tagene der er tættest på at ligne naturskifer, Westerland bliver også ofte brugt på andre dele af huset end taget og fås i farven sortblå.
Bølgeeternit
Bølgeeternit B7 er den udgave af bølgeeternit tagene der oftest bliver anvendt til boliger.
Kvaliteten på taget er stærkt, samtidig med at taget er det af bølgeeternitpladerne der kommer tættest på at ligne teglsten.
Det er muligt at vælge mellem fem forskellige farver, så du kan finde et der passer perfekt til dit hus.
Naturskifertag
Et tag af naturskifer er et tag af ren natur, naturskifer betragtes som en stenart – en stenart der altid deler sig lige igennem lagene når den kløves, derfor er den yderst anvendelig til tagbeklædning.
Et tag af naturskifer er tungt, derfor skal du være sikker på at din tagkonstruktion kan holde til naturskifertaget.
Til gengæld er et tag af naturskifer nok det tag der har den længste holdbarhed, da det kan holde i over 100 år, derfor behøves du nok ikke skifte taget igen når det først er lagt.
Et tag i naturskifer kræver ikke nogen vedligeholdelse og fungere godt i det skiftende danske klima.
Cupa 12
Cupa 12 er naturskifer fra Spanien, farven er mørkegrå og ofte er denne naturskifer anvendt til gamle og fredede bygninger i Europa.
Naturskiferen fremtræder med en plan og ensfarvet overflade.
Barcelona Plain
Barcelona Plain er en traditionel naturskifer fra Spanien i en meget høj kvalitet.
Det rå og naturlige udseende fra naturskiferen er fremtrædende i denne variant, selvom overfladen stadig er ren og ensartet.
Tegltag
Et tegltag er en gammel klassiker i Danmark, ofte er det tegltaget vi først tænker på når vi tænker på tagtyper.
Teglsten er lavet af ler, og brændt ved en temperatur der ligger over 1000°, tegl har en lang levetid og da tegl er lavet af ægte ler, falmer farven ikke når solen skinner på det og holder sig i stedet flot meget længe, med tiden kan det få en naturlig patinering.
En anden fordel ved et tegltag er at det er hurtigtørrende, derfor skaber det ikke en god grobund for mos og alger, og er derfor lettere at vedligeholde.
Vælger man et nyt tegltag får man muligheden for at vælge mellem mange forskellige tegltyper som f.eks. vingetegl, engoberede tagsten, almindelige tegl, blådæmpede tegl og glaserede tegl.
Faktisk vil det være en næsten endeløs opgave at nævne alle typer af teglsten, så derfor får du kun præsenteret et lille udvalg her.
Tegltag kan ofte have en levetid der er op til 70 år.
V. Meyer
Hos Jydsk Tagteknik fandt vi frem til de smukkeste tegltagsten fra det tyske teglfirma V. Meyer, et tysk tegltagstens firma der har produceret teglsten siden 1907, og har et godt og stort udvalg.
Meyer – Holsen HF14/ Vario – Vingefals tagsten
Denne tegltagsten er produceret af rent skifer-ler hvilket giver en meget stærk sten der ikke er modtagelig overfor fugt.
Teglstenen vejer kun 2,8 kg pr stk. og 38 kg pr m2, hvilket gør det til en ekstremt let Vingefals tagteglsten.
Teglstenen fås i 19 forskellige farver røde, blå, gule, grå, sorte, grønne mm. farver.
Med teglstenene kommer 20 års suppleringsgaranti og 40 års totalgaranti.
Du kan læse mere om teglstenene her hos Jydsk Tagteknik hvor du også kan finde et godt link til tagteglstenene, de er helt sikkert værd at kigge på https://jydsktagteknik.dk/nyt-tag/teglsten-tag.html
Komproment
Et firma der blev stiftet i 1999 syd for Aalborg, de beskæftiger sig med at producere tag- og facade belægninger, og har vundet 3 forskellige priser for arbejdet, så selvom firmaet ikke har mere end 100 år på bagen, er det helt sikkert værd at se nærmere på deres teglsten.
Komproment Linea teglsten
Linea er brændt ved 1200°, hvilket betyder at kvaliteten er fortrinlig.
Stenen vejer 4,4 kg pr stk. og en m2 Linea teglsten vejer ca. 42 kg. Pr m2.
Det er muligt at vælge Linea teglstenen i 5 forskellige farver
Tagrenovering, en gave til dit tag
Kan du selv lægge det nye tag?
Hvis du har et håndværksmæssigt snilde, overvejer du måske om du selv kan lægge det nye tag, og har du tålmodigheden og vedholdenheden til det store arbejde, er det i mange tilfælde en mulighed selv at lægge taget.
Der er dog tilfælde, hvor tagproducenten ophæver garantien, hvis ikke arbejdet er udført af professionelle fagfolk.
Det er også vigtigt at undersøge hvad dit eget forsikringsselskab siger til gør det selv-arbejdet, dækker de f.eks. stadig hvis der opstår en skade pga. taget ikke er lagt helt efter bogen.
Der er også tagløsninger hvor det kræver et godt kendskab til hvordan man lægger et tag f.eks. det diagonale eternitskifertag, hvorimod bølgetagene i mange tilfælde egner sig til et gør det selv-arbejde.
Find den rette håndværker til dit nye tag
Når du skal finde den håndværker eller det håndværkerteam der skal lægge dit nye tag for dig, skal du lede efter en tømrer eller en tagdækker.
Det er en god ide´ at være opmærksom på at priserne for håndværkere ikke er ens, tværtimod kan der være betydelige forskelle på prissætningen.
Derfor er det en god ide´ at kontakte flere forskellige tømrer og tagdækkere, forklare dem udførligt om det tag du gerne vil have lagt, det kan blandt andet være antallet af m2 tag der skal lægges, hvor mange vinduer, kviste mm der er på taget, hvor mange plan dit hus er i mm.
Når du så har fået indhentet en masse priser, kan du se hvilken håndværker du gerne vil have til opgaven.
Hvilken tagtype er billigst?
Den billigste tagtype er ståltaget, både fordi tagpladerne i sig selv er billige, men også fordi det i mange tilfælde kan lægges ovenpå et eksisterende tag og dermed spares der arbejdstimer.
Prisen for et monteret ståltag starter ofte ved 750 kr. pr m2.
Hvor lang tid tager det at lægge et nyt tag?
Hvor lang tid det tager at lægge et nyt tag afhænger af flere forskellige ting, blandt andet:
Hvilken tagtype du vælger, er det store tagplader som stålplader eller er det små plader som ved tegl? Er det ligetil at lægge pladerne som B7 bølgeeternit eller er det svært som diagonal eternitskifer, er der forarbejde der skal udføres?
Du vil kunne regne med at det vil tage fra 1 uge op til 5 uger alt efter tagtype, vejr- og arbejdsforhold mm.
Hvad koster 100 m2 tag?
- Ståltag: 75.000 kr. for 100 m2 tag.
- Tegltag: 200.000 kr. for 100 m2 tag.
- Eternittag: 80.000 kr. for 100 m2 tag.
- Eternitskifertag: 135.500 kr. for 100 m2 tag.
- Naturskifer: 140.000 kr. for 100 m2 tag.
Hvad er det bedste tag?
De to tagtyper vi finder bedst, er tegltaget og naturskifertaget, dette er pga. den meget lange levetid hvor tegltaget ofte holder op til 70 år, og naturskifertaget er kendt for at holde i længere tid end 100 år.
Tegl er fremstillet af ler der bliver brændt ved høje temperaturer, naturskifer er fremstillet af skifer en stenart hvor den bedste skifer kommer fra Sydeuropa.