Sådan slipper du af med Skimmelsvamp - Tips og råd og pris får du her

fjernelse af skimmelsvamp på væg

fjernelse af skimmelsvamp på væg
Indhold på siden
    Add a header to begin generating the table of contents
    Scroll to Top

    Har du fundet skimmelsvamp i din bolig eller har du mistanke om at der er skimmel i din bolig er det vigtigt at du reagerer med det samme, og arbejde på at få skimmelsvampen fjernet.

    Skimmelsvampe har det med at brede sig, og jo mere den spredes jo svære er det at få bugt med den igen, hvilket er et stort problem da skimmelsvamp kan medføre helbredsmæssige problemer.

    Et el tjek er en grundig el teknisk gennemgang af alle dine el installationer, og den giver dig en god sikkerhed for at alle el installationer fungere optimalt og sikkert i hele din bolig.

    Hvad er skimmelsvamp

    Skimmelsvamp er ikke bare en form for svamp, det er fællesbetegnelsen for flere forskellige små mikroorganismer oftest kaldet mug.

    Du kender dem fra den grønlige farve på franskbrødet der er blevet for gammelt, den sorte farve på frugten der har overskredet sidste spiselighedsdag, og du kender den fra de sorte kanter i vinduesrammerne når vinduerne har været dugget til, de farvede fuger på badeværelset mm.

    Skimmelsvamp kan altså have flere forskellige farver lige fra hvide pletter til lange sorte tråde der løber over det organiske materiale, de kan være glatte i overfladen eller mere lodne og langhårede.

    Det siges at der er over halvanden million arter af skimmelsvamp, de vokser alle vegne i naturen både i og på jorden og på plantedele i de varmere måneder.

    Indhent tilbud helt uforpligtende

    håndværker med tilbud
    Få en pris på din opgave – Det eneste du skal gøre er at udfylde formularen hos vores samarbejdspartner

    Hvordan fjernes skimmelsvampen

    At fjerne skimmelsvamp hurtigst muligt er en stor nødvendighed, er det kun et mindre angreb af skimmelsvamp du netop har opdaget kan det være muligt selv at stå for en fjernelse af skimmelsvamp.

    Er skimmelsvampen på vaskbare overflader kan det lykkedes ved at anvende et desinficerende middel som Rodalon, ufortyndet Klorin eller midler der er direkte udviklet til at fjerne skimmel, som Hysan der desinficerer effektivt mod skimmelsvamp.

    Det er samtidig vigtigt at fjerne fugten fra området, så skimmelsvampens vækstbetingelser fjernes.

    Det er vigtigt at være varsom når du fjerner skimmelsvamp, da både skimmelsvampe og desinfektionsmidler kan være sundhedsskadelige, derfor er det en god ide´ at bruger handsker under arbejdet og også gerne en maske.

    Der er dog en stor risiko for at den skimmelsvamp du kan se, kun er en del af den skimmelsvamp der vokser i din bolig og der derfor er mulighed for at der er store mængder angrebne materialer under overfladen.

    Find de rette fagfolk

    Er det et større angreb af skimmelsvamp er det nødvendigt at få professionel hjælp med det samme, her skal du finde et professionelt firma der arbejder med fjerne skimmelsvampe, en professionel skimmelsvamp bekæmper har flere forskellige metoder til at fjerne skimmelsvamp og kan derfor arbejde meget målrettet med at få bugt med dit skimmelsvampe problem.

    Et af de vigtigste led i at få fjernet skimmelsvamp, er at man finder årsagen, så man målrettet kan arbejde ud fra den og få fjernet skimmelsvampene helt i dybden.

    Fjernelse af skimmelsvamp kan ofte være en større proces som skal være udført korrekt, det ikke er nok at vaske området men i stedet kræver det en udskiftning af de angrebne materialer, her er det de organiske materialer i væggene, på loftet og under gulvet mm der er ramt, oftest er de uorganiske materialer ikke ramt af skimmelsvamp, men.

    Bliver der ikke renset tilstrækkeligt ud så alle angrebne materialer fjernes, risikere du at fjerne skimmelvæksten blot for at opdage at den vokser videre, og problemet vender tilbage med synlig skimmelsvamp der fortsat har inficeret huset.

    Gør grundigt rent i boligen

    Da svampesporerne fra skimmelsvampe kan spredes i hele boligen, vil det også være en god ide´ med en meget grundig rengøring af boligen, blandt andet støvsugning med et særligt HEPA filter der sikre at svampesporerne ikke spredes under støvsugningen, vask af alle tekstiler, vask på almindelig temperatur er nok til at dræbe svampesporene, vask og støvsugning af samtlige møbler er også ofte nødvendigt.

    Hvad koster det at få fjernet skimmelsvamp?

    Prisen for fjernelse af skimmelsvamp kan variere meget lige fra 40 – 200 kr. hvis du anvender desinficerende midler selv og rengøres grundigt i dybden ved det for at få fjerne de små svampe, dette kan dog kun lykkes ved de mindre angreb af skimmelsvampe.

    Står du overfor et større angreb end du selv kan klare med lidt Rodalon vil prisen afhænge af opgavens omfang, jo større angrebet er, jo mere skal der arbejdes for at stoppe skimmelsvampene, og kræver det udskiftning af murværk eller gulv, vil prisen også stige en del især fordi det også er nødvendigt at hyre håndværkere til genopbygningen.

    Oftest vil skimmelsvampe sanerings firmaet tage mellem 100 kr. – 300 kr. pr time for fjernelse af skimmelvæksten alene.

    Fjernes skimmelsvamp grundigt og hurtigt vil det oftest være langt billigere, da opgaven ikke vil være så omfattende.

    Vi anbefaler at du kontakter flere forskellige fagfolk der arbejder med at fjerne skimmelsvampene, så du kan få den bedste pris, det kræver dog en god beskrivelse af skimmelvæksten i din bolig, nederst på siden vil du kunne finde en guide til at lave beskrivelsen.

    Du kan også bruge beskrivelsen til at anvende 3byggetilbuds store erfaring i at indhente gode tilbud på skimmelvækst sanerings opgaver, det er både gratis og uforpligtende at bruge deres tilbud, og de lykkedes oftest med at finde de bedste tilbud på de opgaver der efterspørges.

    Hvordan opstår skimmelsvamp?

    Skimmelsvampe spredes ved hjælp af sporer, disse sporer er temmelig hårdføre og kan sagtens tåle at udtørre i en periode, spredningen starter allerede så tidligt som maj måned og fortsætter ofte helt ind i november.

    De skimmelsvampe vi kender i boligen, vokser oftest på organisk materiale som tapet, træ, støv og andre former for naturligt snavs, de vokser bedst når der er meget fugt i boligen, f.eks. ved en høj luftfugtighed.

    For at skimmelsvamp kan vokse kræver den ilt, næring og fugt – næringen kommer fra organisk materiale i boligen, hvis de tre ting er til stede, er der gode betingelser for at skimmelsvamp opstår.

    Da vi ikke rigtigt kan fjerne ilt og organisk materiale fra huset må vi derfor altid sørge for at luftfugtigheden er for lav til at skimmelsvampe kan gro.

    Skimmelsvamp i hjemmet

    Der kan være flere årsager til at der opstår skimmelsvamp i hjemmet, nogle er blandt andet pga. fejl i husets konstruktion, mens andre er pga. vores levevaner.

    Forkerte brugsvaner i boligen

    • Fugten opstår ofte pga. vores levevaner det kan være fordi vi ofte tørre tøj indenfor, når vi tørrer tøj, afgiver det en meget fugt til husets rum.
    • Vi får ikke luftet nok ud i dagligdagen – udluftning er en af de bedste måder at fjerne fugten på i hjemmet.
    • Vinduer dugger til i vinterhalvåret, derfor opstår der fugt hvor skimmelsvampen kan gro.
    • Der står større møbler helt op af yder vægge, hvilket forhindrer luften i rummet i at bevæge sig.
    • Vi opvarmer boligen forkert
    • Tager bad og laver mad uden udluftning.

    Skader og fejl i konstruktionen

    • Boligen har kolde overflader som kolde vægge og kuldebroer.
    • Dårligt isolerede vægge.
    • Utæt loftslem, så varmen stiger op på loftet.
    • Der er dårlig ventilation i boligen.
    • Der er ikke opsat fugtspærrer i boligens mure, gulve eller loftkonstruktion.
    • Tagvinduer har ikke god nok inddækning.
    • Utætte vinduer.
    • Ødelagte fuger på badeværelset, hvor skimmelsvampe kan komme ind.
    • Efterisoleringen af boligen er ikke korrekt udført.

    Vandskader

    • Vandskader skaber jo masser af fugt og giver dermed de bedste betingelser for angreb af skimmelsvamp.
    • Det kan være ved oversvømmelse af boligen efter skybrud
    • Ved sprængte rør, her kan det også ofte være under boligens gulv.
    • Ved skader på taget, løse tagsten og på tagrender, så fugten får gode muligheder for at trænge ind i boligen. 

    Hvordan man forebygger svampeangreb

    Der er flere ting man selv kan gøre for at forhindre angreb af skimmelsvamp, de vigtigste er

    Lad tøjet tørre udenfor og sørg for at lufte grundigt ud ved daglig udluftning flere gange og hold altid et sundt indeklima.

    Sørg for at der er rent i boligen så der ikke er flere organiske materialer end nødvendigt, har du husdyr kan det jo i sig selv være lidt af en opgave.

    En del årsager til et angreb af skimmelsvamp kan også være bygningskonstruktioner, vil det ofte være nødvendigt at tilkalde professionel hjælp for at få det lavet inden problemerne opstår. 

    Typiske tegn på skimmelsvamp i boligen

    De typiske tegn på skimmelsvamp i boligen er ofte misfarvede pletter, plamager eller tråde ad væggen eller, misfarvningen kan være hvide, grønlige mørke nærmest sorte.

    Typisk vil der også være en ret speciel jordslået lugt, det er dog ikke altid der er synlig skimmelsvamp eller det er muligt at lugte den er der, i disse tilfælde kan det måske være dit helbred der mærker at noget i boligen ikke er som det skal være.

    I tvivl om der er skimmelsvamp?

    Det er muligt at teste for skimmelsvamp, det foregår ved at du kører en steril vatpind ind over området med mulig skimmelsvamp herefter puttes vatpinden ned i et rør med en steril væske og du kan nu sende testen ind til et laboratorie der tester om det er skimmelsvamp du har i boligen.

    Det er også muligt at hyre en fagfolk som en byggesagkyndig til at foretage testen for dig.

    Fysiske symptomer på skimmelsvamp i boligen

    Du kan selv have flere fysiske symptomer på at du deler bolig med skimmelsvampene, dette kan også være med til at afsløre skimmelsvamp de steder der ikke er synlig skimmelsvamp.

    Det er forskelligt hvordan vi reagerer på skimmelsvamp, nogle mærker det ikke rigtigt mens andre oplever store gener af skimmelsvampen det vil ofte være fordi man er allergisk overfor skimmelsvamp, det vil i mange tilfælde være symptomer som:

    • Irriterede øjne – røde og kløende
    • Kløende, tilstoppet eller løbende næse
    • Nysen
    • Træthed
    • Feber
    • Hoste
    • Luftvejsinfektioner
    • Åndedrætsbesvær
    • hovedpine
    • Kløe i huden
    • Nedsat immunforsvar
    • svimmelhed
    • Hukommelsessvigt og koncentrationsbesvær
    • Astma

     

    I mere sjældne tilfælde kan en type af skimmelsvamp under de rette betingelser blive til mere alvorlige symptomer hvor det kan ende med at skimmelsvampen når frem til hjernen, det kan du læse om her https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/sygdomme/svampeinfektioner/aspergillose-skimmelsvamp/

    Der kan altså være mange helbredsmæssige grunde til at man fjerner skimmelsvampene.

     

    Opgavebeskrivelse til kampen mod skimmelsvamp

    En god opgavebeskrivelse sikrer at de firmaer der bliver indhentet tilbud fra, har de bedste forudsætninger for at give jer de mest realistiske priser på opgaven, opgavelisten kan blandt andet indeholde.

    Hvad er størrelsen på huset?

    Beskriv alle rum der er angrebet af skimmelsvamp.

    Hvad er størrelsen på rummene?

    Hvor stor en overflade er dækket af skimmelsvamp?

    Hvordan ser skimmelsvampen ud?

    Beskriv hvilken luftfugtighed der er i rummene.

    Beskriv om du oplever fejl i boligens konstruktioner.

    Har du testet for skimmelsvamp eller ønsker du en test.

    Vedlæg meget gerne billeder af de ramte områder

    Har du selv forsøgt at fjerne skimmelsvampen?

    Husk adresseoplysninger, telefonnummer og mailadresse, Så håndværkerne kan udregne kørsel og du kan modtage de rette tilbud.

    Bedøm artiklen her
    håndværker med tilbud
    Indhent tilbud idag

    Det er nemt, gratis og helt uforpligtende og ved at få flere tilbud har du nemmere ved at få en idé om hvad det skal koste at få udført din opgave.