Udskiftning af vinduer – spar penge med energirigtige vinduer

Indhold på siden
    Add a header to begin generating the table of contents
    Scroll to Top

    Når det kommer til at forbedre hjemmets energieffektivitet og æstetiske appel, er udskiftning af vinduer en af de mest givende renoveringsprojekter.

    Vinduer spiller en afgørende rolle i at opretholde et behageligt indendørsklima og beskytte mod sol, vind og vejr, med de teknologiske fremskridt og innovative materialer er moderne vinduer blevet langt mere effektive når det handler om energioptimering af boligen.

    Udskiftning af vinduer giver derfor mulighed for bedre isolering, formindsket energispild og lavere varmeregninger, derudover kan det også forbedre hjemmets værdi og æstetik, hvilket gør en montering af nye vinduer til en investering med mange fordele.

    Så hvis din bolig trænger til nye vinduer, har du altså muligheden for at forbedre din boligs energimærke.

    Hvad koster udskiftning af vinduer

    Prisen for at få skiftet de eksisterende vinduer kommer an på flere forskellige ting, derfor er det heller ikke muligt at give dig en eksakt pris på hvad det vil koste at skifte dine vinduer, prisen kan blandt andet afhænge af:

    • Hvilken slags vinduer du ønsker at få monteret.
    • Størrelsen på vinduerne.
    • Ønsker du samme størrelse på de nye vinduer som de eksisterende vinduer har?
    • Er det kun vinduer der skal skiftes eller har du også døre som du ønsker at få udskiftet.
    • Ønsker du etablering af flere vinduer eller døre, så der skal laves nye åbninger.
    • Er der nem adgang i forhold til montering af vinduer
    • Er det et etplans hus eller er der flere etager der skal have nye vinduer.
    • Skal bortkørsel af de gamle vinduer være med i tilbuddet
    • Hvilket firma du hyrer til at montere vinduerne for dig

    Som du kan se, er der flere faktorer der spiller ind på prisen for udskiftning af vinduer, nogle af priserne er oftest faste priser som f.eks. prisen for specifikke vinduer, evt. opsætning af stillads mm. men det betyder ikke at det ikke er muligt at spare mange penge på udskiftning af vinduerne.

    Der kan nemlig være stor forskel på prisen for montering af vinduer alt efter hvem du hyrer til at udføre arbejdet, her er det altså en fordel at indhente tilbud på montering af vinduer ved flere forskellige firmaer, så du selv kan sammenligne priserne og vælge blandt dem.

    • Prisen for et 2 lags vindue med træramme inkl. montering vil ofte koste fra 2600 kr.
    • Prisen for et 3 lags vindue med træramme inkl. montering vil ofte koste fra 3100 kr.
    • Prisen for en ny dør med to lag glas inkl. montering vil ofte koste fra 2700 kr.
    • Prisen for en ny dør med 3 lags glas inkl. montering vil ofte koste fra 3200 kr.

    Indhent tilbud helt uforpligtende

    håndværker med tilbud
    Få en pris på din opgave – Det eneste du skal gøre er at udfylde formularen hos vores samarbejdspartner

    Hvornår skal vinduerne skiftes

    • Er dine vinduer mere end 15 år gamle er det oftest en fordel at udskifte vinduerne til nye energirigtige vinduer, da der ofte vil være store energimæssige fordele i en udskiftning af de gamle vinduer, især hvis det er vinduer med et lags glas eller gamle termovinduer.
    • Vinduer med et lags glas vil oftest danne meget kondens hvilket kan medføre et dårligt indeklima med meget fugt og risiko for udvikling af skimmelsvamp i boligen.
    • Er vinduerne angrebet af svamp eller råd er det også blevet tid til en montering af nye vinduer
    • Virker vinduesrammerne bløde, eller opstår der revner på langs af vinduesrammen vil det også være et godt tidspunkt til at skifte vinduerne.
    • Oplever du utætte vinduer er det også oftest tid til at skifte vinduer.
    • Måske er nogle af vinduerne stadigvæk i god stand, her kan det være muligt at undgå at skifte alle vinduer i hele huset og i stedet nøjes med de vinduer der er blevet skadede.
    • Er vinduesrammen fx i god stand kan det i nogle tilfælde være muligt at montere vinduer i de gamle vinduesrammer.

    Fordele ved nye vinduer

    Der er flere fordele ved at skifte vinduer til nye energiruder, blandt andet er der fordele som:

    • Med nye vinduer kan du komme til at få en god besparelse på varmeregningen, især hvis du skifter fra gamle vinduer eller vinduer med et lags glas.
    • Når du skifter vinduer, vil du også undgå træk og kulde fra de gamle vinduer
    • Nye vinduer kan også forbedre dit indeklima, især hvis du oplevede kondens og fugt ved de gamle vinduer.
    • Med de nye vinduer med energiruder, kan du undgå kuldenedfald og kuldestrålinger fra alt for kolde vinduesflader.
    • Nye vinduer kan også nedsætte risikoen, for at skimmelsvamp kan vokse i din bolig pga. fugtige vinduesomgivelser.
    • Du kan give din bolig et helt nyt udtryk med nye vinduer, hvis du vælger en anden slags end de gamle eksisterende vinduer.

    Forskellige slags vinduer

    Der er mange vinduer at vælge i mellem, derfor kan det hurtigt blive svært at beslutte sig for hvilken type vinduer der vil passe bedst til boligen, derfor er vores bedste råd at du går efter de vinduer der har den bedste energireduktion som muligt.

    Derfor er det bedste valg i dag at vælge vinduer med energiruder. 

    Energiruder

    Energiruder som også kaldes lavenergivinduer, består af to lag glas næsten som vi kender det fra termoruder, her er forskellen dog at der på den yderste side af vinduets inderste side er et tyndt lag metal, derfor vil varmen fra solen blive kastet ind i rummet når solens stråler er på vinduet, det betyder at der vil komme ekstra meget varme udefra.

    Energiruder eller lavenergiruder er det bedste valg i forhold til at reducere boligens energiforbrug.

    3 lags vinduer

    I dag er det også muligt at få vinduer med 3 lag glas, disse vinduer er højt på listen over energieffektive vinduer, 3 lags ruder sørger for at holde kulden ude af boligen i vinterhalvåret og nogle 3 lags vinduer kan ligeledes også sørge for at sommervarmen ikke kommer ind i boligen.

    En anden fordel ved 3 lags vinduerne er at de også ofte vil give en bedre lydisolering mens en af ulemperne er at vinduet vejer mere med det tunge glas, hvilket kan kræve lidt ekstra når man monterer vinduer med 3 lags glas.

    Termovinduer

    Termovinduer består også af to lag glas, mellem de to lag er der ofte en gasart der skal være med til at isolere, termoruder isolerer ikke lige så godt som energiruder men langt bedre end enkeltlagsvinduer, der er dog alligevel ofte god grund til at udskifte de gamle termoruder til et nyt vindue.

    Enkeltlagsvinduer

    Enkeltlagsvinduer der som navnet antyder kun består af et enkelt lag glas, er den type af vinduer der isolerer dårligst og huse med enkeltlagsvinduer vil derfor aldrig kunne opnå et energimærke A.

    Udover de forskellige glastyper er der også flere slags vinduesmuligheder disse muligheder er gode hvis du ikke ønsker at udskifte hele vinduet, men du stadig gerne vil sørge for et mindre varmetab i boligen.  

    Forsatsvindue

    Et forsatsvindue er en vinduesramme hvor glasset er uden sprosser, dette vindue monteres indvendigt på det eksisterende vindue, enten direkte på vinduet hvilket ikke giver den bedste isolering, eller på vinduets karm hvilket fungerer bedre i forhold til isoleringsværdien.

    Når du vil åbne vinduet, fungerer det så forsatsvinduet åbner indad og det eksisterende vindue åbner udad, det kræver altså plads på begge sider, og karmen skal tømmes hver gang vinduet skal åbnes.

    Koblet vindue

    En anden metode er koblede vinduer, dette er en lidt dyrere løsning men langt mere praktisk end forsatsvinduet.

    Koblede vinduer er to vinduesrammer der er koblet sammen, de koblede rammer har hver deres glasrude, her åbner man hele vinduet sammen, men er der brug for at vaske vinduet er det også muligt at åbne det koblede vindue op i to dele, så man kan vaske den indvendige rude.

    Den inderste rude er oftest en enkel glasrude, hvor det yderste vindue kan være almindelige vinduer eller vinduer med sprosser eller dannebrogsvinduer

    Vinduesrammer

    Til vinduesudvalget hører der udover selve vinduet også vinduesrammer til, og her er der også flere valgmuligheder

    Vinduesrammer af plast

    Plastvinduesrammer er ofte hvor både karm og ramme er lavet af PVC, her laves PVC profilerne hule for at opnå en isolerende effekt, selvom den dog sjældent bliver helt optimal i forhold til energireducering, men vinduesrammer af plast er stort set vedligeholdelsesfrie hvilket kan være en fordel.

    Vinduesrammer af træ alu

    Vinduesrammerne er lavet så der er træ på indersiden af vinduesrammen og alu på ydersiden, disse træ alu vinduesrammer er også nærmest vedligeholdelsesfrie og har en levetid på op til 40 år.

    Ulempen ved træ alu vinduesrammer er dog at det ikke er muligt at male ydersiden af vinduesrammen, så dine træ alu vinduesrammer vil have den samme yderside altid.

    Vinduesrammer af træ

    Vinduesrammer af træ er den type vinduesramme der kræver mest vedligehold da træet skal have en træbehandling eller males efter behov, til gengæld har de også en meget lang levetid og passes de korrekt kan de holde i mange år ofte helt op til 100 år, kommer der skader på rammen er det oftest muligt at reparere den.

    Regler for nye vinduer

    Når du vil skifte til nye vinduer, er det vigtigt at være opmærksom på reglerne for nye vinduer da det er vigtigt at de nye vinduer lever op til kravene fra februar 2021 om at alle vinduer i hele huset som udskiftes, skal have energimærke A.

    Et vindue der har energimærke A vil ikke slippe mere varme ud af boligen end den varme der kommer ind i boligen når vinduet er lukket.

    Det er kun få bygninger der er undtaget dette krav for energimærkning når man monterer nye vinduer, det er blandt andet fredede og bevaringsværdige bygninger samt sommerhuse.

    Opmåling af vinduer

    Når du skal indhente tilbud på udskiftningen af dine vinduer, er det ofte en god ide´ at medtage oplysninger om vinduernes størrelse, det er selvfølgelig også muligt at hyre håndværkerne til at komme ud og opmåle vinduerne for dig.

    Vil du selv stå for opmålingen gøres det ved at måle vinduets yderside ( Hullet til vinduet ) fra mursten til mursten (altså ikke vinduesrammen) mål først bredde, dernæst højde, mål gerne flere steder for at sikre dig at du har de rette mål.

    Fra målet skal du så trække 2,5 cm fra vinduesåbningens mindste mål, det vil give dig målet på karmen og er derfor det mål de nye vinduer skal tilpasses efter.

    Opgavebeskrivelse for udskiftning af vinduer

    Det er altid en god ide´ at lave en god opgavebeskrivelse når du skal indhente tilbud fra en uddannet tømrer eller et firma fx på montering af vinduer, på den måde er det muligt for håndværkerne at give dig det bedst mulige tilbud på montering af vinduer i din bolig, en opgavebeskrivelse kan blandt andet indeholde følgende:

    • Hvor mange vinduer i huset ønsker du at få udskiftet?
    • Skal alle de nye vinduer have samme størrelse som det gamle vindue havde?
    • Hvilken slags vinduer ønsker du at få monteret?
    • Vil du selv stå for indkøb af de nye vinduer eller foretrækker du en samlet løsning hvor du både får leveret og monteret vinduerne?
    • din egen opmåling af alle vinduer du ønsker udskiftet.
    • Ønsker du montering af vinduer steder hvor der ikke er eksisterende vinduer (så der skal laves nye vindueshuller)?
    • Ønsker du også montering af nye døre?
    • Er alle vinduer i stueetagen eller er der flere etager der skal have udskiftet vinduer?
    • Skal de gamle vinduer køres bort?
    • Hvornår ønsker du at arbejdet med monteringen af nye vinduer er afsluttet?
    • Husk navn, adresse, telefonnummer og mailadresse så det er nemt for firmaerne at sende deres tilbud til dig samt medregne kørsel i tilbuddet.

    Vælger du lavenergivinduer er det muligt at spare en del af varmeregningen, hvor meget du kan spare, afhænger blandt andet af hvilke vinduer du havde før du skiftede til lavenergivinduer, men det kan være muligt at spare 30 % på varmeregningen.

    Vinduer med trærammer, der også ofte kaldes trævinduer, er de vinduer der holder længst, de kræver dog vedligehold hvor du ca. hvert tredje år skal male dem eller give dem en anden form for træbehandling, og reparere eventuelle skader når de opstår, men så kan de også holde i 100 år.

    3 lags vinduer har i forhold til 2 lags vinduer en ekstra luftspalte mellem glassene, hvilket betyder at 3 lags glas har en lavere U værdi. Vinduer med 3 lags glas vil også kunne fungere som en form for solafskærmning i sommerhalvåret, da de 3 lag ikke vil lukke nær så meget lys ind i huset.

    U-værdi er det der fortæller dig om vinduets isoleringsevne, jo lavere en U-værdi et vindue har jo bedre er vinduets isoleringsevne, derfor er det altså vinduerne med den laveste U-værdi der vil give dig den største besparelse på varmeudgifterne.

    Bedøm artiklen her