Hvad koster nye vinduer ? Læs vores guide om priser og gode råd
- Tommy
- Artiklen kan indeholde reklame
Man kommer ikke udenom at vinduer er vigtige i en bolig, de er nærmest næsten lige så vigtige som taget og husenes mure, for gennem alle vores vinduer kommer lysindfald i vores boliger, de skaber luft og rum og kan være med til at give huset det helt rigtige udtryk.
Der kan være flere grunde til at få nye vinduer, blandt andet kan det være at dine vinduer er begyndt at vise alderdomstegn, de er blevet utætte og holder ikke længere på varmen, det kan være at du ønsker at energi optimere din bolig, her er nye vinduer ofte guld værd, det kan også være at dine gamle vinduer er punkterede og det efterhånden er blevet svært at se ud ad vinduet.
Skal du have nye vinduer – Så kan du blive klogere på priserne her?
Prisen på nye vinduer afhænger af flere forskellige ting, det kan blandt andet være:
- hvilken type vinduer du vælger.
- Vælger du trævinduer, træ/alu vinduer eller plast vinduer
- Hvor mange lag glas du vil have i dine vinduer
- Størrelsen på vinduerne.
- Hvor mange vinduer du skal have monteret, der kan nemlig være mængderabat ved flere vinduer.
- Er det både nye vinduer og døre der skal monteres.
- Om der skal være specielle greb til vinduerne
- Hvem du vælger til montering af dine vinduer (prisen på selve vinduerne er altid den samme, men prisen for arbejdet kan variere)
- Om du gerne vil have en anden størrelse end de gamle vinduer.
- Om det er nem adgang til de steder hvor vinduerne skal monteres.
- Om de gamle vinduer skal køres bort
Men du vil kunne regne med at priserne for montering af vinduer i stueetagen (under 3 m pr overkant) inkl. indvendige afslutninger ekskl. kørselsomkostninger, fjernelse af gamle vinduer, vil ligge omkring nedenstående ved udgangspunkt i traditionelle trævinduer:
- Prisen for et 2 lags træ vindue under 2,3 m2 inkl. montering vil være omkring 2600 kr.
- Prisen for et 3 lags træ vindue under 2,3 m2 inkl. montering vil være omkring 3100 kr.
- Prisen for et 2 lags træ vindue på over 2,3 m2 inkl. montering vil være omkring 3600 kr.
- Prisen for et 3 lags træ vindue på over 2,3 m2 inkl. montering vil være omkring 4100 kr.
- Prisen for en enkeltdør af træ med 2 lags glas inkl. montering vil være omkring 2700 kr.
- Prisen for en enkeltdør af træ med 3 lags glas vil være omkring 3200 kr.
Få gode tilbud på nye vinduer
Når du skal have nye vinduer og døre er det en god ide´ at forhøre dig om priserne hos de forskellige tømrerfirmaer, på den måde kan du spare penge på montering af vinduer og døre, og få billige vinduer da der kan være stor forskel på arbejdsprisen.
Ønsker du at spare både tid og penge kan du med stor fordel benytte dig af 3byggetilbud de er nemlig fantastiske når det handler om at finde de bedste tilbud så du kan sikkert spare mange penge og en hel del tid, samtidig med at det både er gratis og uforpligtende at benytte sig af deres store erfaring med tilbudshentning.
Opmåling af vinduer
Når du skal have nye vinduer efter mål, er det altid muligt at få et tømrerfirma til at give professionel rådgivning og lave opmålingen til dine nye vinduer, men du kan også selv stå for opmålingerne til vinduerne, bare du husker at målene skal være præcise.
Mål udvendigt fra mursten til mursten – først vinduets bredde, dernæst vinduets højde, det er bedst at måle flere steder både i højden og bredden, da det ikke er altid at vindues åbningen er helt lige.
Når du har målene, trækker du 2,5 cm fra vinduesåbningens mindste mål, så har du målet på karmen hvilket er det mål vinduerne skal tilpasses efter.
Regler for nye vinduer
Der er pr 1 februar 2021 kommet nye regler for nye vinder, hvilket betyder et større krav til energieffektivitet.
Kort sagt må et lukket vindue i dag ikke slippe mere varme ud end det lader komme ind, energimærket skal være A og oftest vil det være 3 lags ruder, der er kun få ejendomstyper der kan undgå disse regler herunder fredede og bevaringsværdige bygninger og sommerhuse.
Vil du gerne læse mere om reglerne, fordele og ulemper ved energirigtige vinduer inden du køber vinduer kan du læse Bolius gode artikel om emnet https://www.bolius.dk/skal-du-vaelge-vinduer-med-2-eller-3-lag-glas-95848
Hvornår er det nødvendigt at skifte vinduer
Ofte er det slet ikke nødvendigt at udskifte alle vinduer på en gang, det kan selvfølgelig være en god ide´ at udskifte med energiruder hvis du har ældre vinduer med 1 lags glas der ikke isolerer så godt, men er det blot en udskiftning af vinduer der er gamle og dermed ofte utætte, er det en god ide´ at undersøge vinduerne inden du køber nye vinduer.
En tømrer eller glarmester kan hurtigt undersøge om vinduerne trænger til en udskiftning eller om du kan vente nogle år inden de udskiftes evt. med en moderne udgave.
Men det er også muligt selv at stå for undersøgelsen af dine vinduers stand blandt andet ved at undersøge om træet i vinduesrammen er blevet blødt og råddent, virker træet blødt er det ofte tegn på fugtskader.
Er der revner der følger vinduesrammens åreretning er det også ofte et typisk tegn på at det er en god ide´ at få udskiftet vinduet.
Hvis dine vinduesrammer er i god stand, kan det ofte være muligt at nøjes med en udskiftning af vinduesglasset.
Et bredt sortiment af vinduer
der er i dag mange forskellige vinduer lige fra de traditionelle vinduer til nye moderne vinduer, så det er muligt at vælge nye vinduer der passer til din boligs byggestil og finde de helt rette vinduer der passer perfekt til dit projekt, selv nye vinduer efter mål er en mulighed.
De mange valgmuligheder kan selvfølgelig gøre det lidt svært at vælge vinduer til sit hjem, hvilke type vinduer er bedst egnede, skal det være et topstyret vindue eller er det bedre med et tophængt vindue?
Termoruder
Termoruder er et 2 lags vindue hvori der mellem de 2 lag glas er et hulrum der indeholder luft eller en gasart, på den måde er de i stand til at holde bedre på varmen end vinduer med 1 lags glas.
Termoruder må ikke forveksles med energirigtige vinduer, da de slet ikke isolerer så godt.
enkeltglas vinduer
er de ældre vinduer vi brugte før termoruder, de blev brugt i huse helt frem til 1960erne og vi tror altså ikke at der er ret mange huse der i dag har enkeltglas ruder, da de ikke isolerer ret godt og opvarmningen dermed bliver alt for dyr.
Hvis du har enkeltglasruder, er der dog muligheder for at spare mere på varmen ved at montere forsatsvinduer.
Forsatsvinduer
Med forsatsvinduer kan du få bedre isolering uden det nødvendigvis behøves være så omkostningsfyldt som en udskiftning af alle vinduer vil være.
Du kan få forsatsvinduer der kobles på de eksisterende vinduer, og du kan få forsatsvinduer der virker som et selvstændigt vindue, det sidder indvendigt og skal også åbnes indad.
Energiruder
Lavenergiruder har ligesom termoruder også 2 lag glas, men på den yderste side af vinduets inderste rude er der et tyndt lag metal, det er ikke noget du kan se, men det betyder at varmen kastes ind i rummet når solens stråler passere igennem vinduet, derfor isolerer de også bedre end termovinduer da vinduet i sig selv gør noget aktivt for at få solens varme indenfor.
Det traditionelle trævindue og træ døre
Et vindue hvor rammen er lavet af træ er det mest udbredte vinduesramme vi har i Danmark og selvom det kræver vedligeholdelse med en jævnlig overfladebehandling hvert 2-10 år, er det en yderst holdbar vinduesramme, og kan ved den rette pasning godt holde i 100 år.
En af de mange fordele ved vinduer med trærammer er at det siges at åndbarheden med trærammer til et vindue er meget bedre end ved plast vinduer.
Fordele ved vinduer og døre med trærammer
- En solid holdbarhed med helt op til 100 år, hvilket giver en meget lang levetid.
- Det er nemt at reparere dele af vinduesrammen hvis der opstår skader.
- Det er også næsten altid muligt at gøre trærammerne pæne igen hvis de ikke har fået den nødvendige vedligehold i en periode.
- Du kan med maling få din vinduesramme i lige den farve du ønsker dig.
Ulemper ved vinduer og døre med trærammer
- Kræver vedligehold hvert anden – tiende år alt efter træets kvalitet.
Plast vinduesrammer og døre
Her er kernen af vinduesrammen lavet af PVC profiler, PVC profilerne laves hule og opdeles i kamre for at forbedre isoleringseffekten, og undgå at der dannes kuldebroer i boligen.
Vinduesrammer laver af plast kræver ikke rigtigt vedligeholdelse, får de skader skal vinduesrammen dog udskiftes da det ikke er muligt at reparere dele af vinduesrammen.
Fordele ved vinduer og døre med plastrammer
- Vælger du vinduer med plastrammer er det de mest billige vinduer du kan få, så de er gode for økonomien.
- Vinduesrammer af plast kræver minimal vedligeholdelse, de kræver kun en afvaskning et par gange i året og lidt smørelse af hængslerne ved behov.
- Vinduesrammerne kan ikke angribes af svamp og råd – så de passer perfekt til fugtige områder som skove og kyster
Ulemper ved vinduer og døre med plastrammer
- Med tidens gang bliver plastrammerne trætte at se på, de får en mat og grålig tone der ikke kan fjernes.
- Får vinduesrammen skader er det meget svært at reparere den.
Træ alu vinduer og døre
Her har du vinduer hvor rammen består af træ på indersiden og aluminium på ydersiden deraf navnet træ – alu, har du vinduesrammer der er lavet af træ alu er de nærmest vedligeholdelsesfrie, og kan ordnes med en lille afvaskning ved behov – oftest 1 til 2 gange årligt.
Ønsker du vinduesrammer der kan skifte farve, er træ alu vinduesrammer ikke en god løsning da det ikke er muligt at male alu siden.
Træ alu rammer har en levetid på 40 år.
Fordele ved vinduer og døre med træ og alu rammer
- Næsten helt vedligeholdelsesfri – vaske rammerne 1-2 gange årligt så det er altså minimal vedligeholdelse.
- Vinduesrammer lavet med træ og alu kan få meget smalle rammer hvilket giver mere plads til ruderne og lader mere lys slippe ind i huset.
- Med vinduesrammer der er lavet af træ på indersiden og alu på ydersiden får du vinduesrammer der kombinerer det praktiske udvendigt og det smukke indvendigt.
- Holdbarheden er omkring 40 år
Ulemper ved vinduer og døre med træ og alu rammer
- Det er vigtigt at være opmærksom på at der vælges et vindue med god isolering mellem rammens inde og udedel, da der her kan være fare for kuldebroer hvilket øger risikoen for skimmel og fugt i boligen.
- Det er ikke muligt at male vinduesrammen, du vælger rammens farve inden levering.
- Får vinduesrammen skader er det meget svært at reparerer dem.
- Det er den dyreste af de tre vinduesrammer.
Her er kun nævnt få muligheder indenfor vinduestyper når du vælger vinduer må du også huske at der er mange valgmuligheder at tage højde for når du skal vælge vinduer blandt andet, er der topstyrede vinduer, trekantede vinduer, sidehængte vinduer, store vinduespartier, vinduer med lyddæmpende glas, vinduer med specifikke mål, vinduer med sprosser, vinduer i moderne design og traditionelle vinduer hvert vindue har sine fordele så hvilke vinduer er mon dine ønskede vinduer.
Flere type vinduer
Topstyret vindue
Topstyrede vinduer er i dag det foretrukne vindue blandt mange danskere da det er utroligt nemt at åbne, det trinløse åbningssystem gør at man kun skal dreje på et håndtag for at skubbe vinduet åbent.
Vinduer med sprosser
Sprosser er små opdelinger af ruden som man kender det fra de gamle bondevinduer, oftest er opdelingen lavet af træ, der er vinduer med mange sprosser og der er vinduer med få sprosser – typisk er det billigere at købe vinduer med færrest sprosser, da det kræver mindre arbejde at fremstille.
Dreje kip vinduer
At vinduer er med dreje kip betyder at vinduet åbner indad, vinduet kan åbnes helt men det kan også sættes på kip så det kun er åbent på klem.
Når vinduet åbner indad, bliver det meget nemmere at vaske vinduet på begge sider indefra, hvilket især er praktisk på 1 sal og i etagebyggeri, så kan du ikke nå vinduerne udefra når de skal vaskes er det helt sikkert værd at overveje når du skal købe nye vinduer.
Vinduer på mål og standard mål
Det er muligt at købe vinduer der har et standardmål, det er ofte billigere at købe nye vinduer i standardmål da det er muligt at masseproducere.
Dog er det ikke altid at en vinduesåbning passer til de givne standardmål, her er det nødvendigt at købe vinduer der bliver lavet efter din vinduesåbnings mål.
Opgavebeskrivelse til indhentning af tilbud på nye vinduer med montering
Vores forslag til en opgavebeskrivelse, der blandt andet let kan bruges til 3byggetilbuds formular hvis du ønsker det, det er altid godt at have mange kortfattede og præcise informationer med i opgavebeskrivelsen
- Hvor mange vinduer ønsker du udskiftet
- Hvad er vinduesmålene – bredde + højde
- Er der døre der skal udskiftes
- Hvad er målene på disse døre – bredde + højde
- Hvornår ønsker du opgaven er afsluttet
- Ønsker du at tømrerne også skal lave den indvendige afslutning
- Hvilken etage skal vinduerne monteres?
- Har du selv købt vinduer eller ønsker du at købe nye vinduer som en del af tilbuddet.
- Hvilken type vinduer vil du gerne have til dit vinduesprojekt
- Er der nem adgang til de steder du skal have udskiftet vinduerne?
- Skal tømrerne stå for bortskaffelse af de gamle vinduer
- Hvad er din adresse
- Hvad er din e-mail
- Hvad er dit tlf.nr.
FAQ
Kan det betale sig at skifte vinduer
Er dine vinduer af ældre dato kan det altid betale sig at udskifte vinduerne, da nye vinduer er langt mere energibesparende i dag skal vinduer nemlig have energiklasse A, og du derfor har mulighed for at spare penge på varmeudgifterne samtidig med at du i mange tilfælde også vil opleve at din bolig får et bedre indeklima.
Hvor meget sparer man med nye vinduer
I et typisk parcelhus vil du oftest kunne spare 30% af din varmeregning, det vil sige at det oftest er muligt at spare flere tusinde kroner årligt, på den måde kan nye vinduer med årene tjene sig selv hjem igen, det vil dog tage lidt længere tid hvis den øvrige isolering i huset er mangelfuld.
Hvor lang tid tager det at skifte et vindue
At skifte vinduer er ikke specielt tidskrævende, professionelle tømrer vil oftest kunne udskifte vinduerne i et parcelhus i løbet af 1-3 dage, tiden afhænger blandt andet af antallet af vinduer der skal skiftes ud, men typisk vil 3-4 vinduer kunne skiftes på en formiddag.
Hvilke vinduer er billigst
De billigste vinduer er vinduer med plastrammer, i dag kan man vælge flere forskellige farver til plastvinduesrammen ligesom der også er gjort ekstra ud af vinduernes isoleringsevne, da plast i sig selv ikke isolere så godt, har man lavet hulrum hvor luften i hulrummene isolerer godt.