Hvad er prisen på Vandskuring af hus og hvad skal du vide

vandskuring af hus

Hvad koster det at få vandskuret sit hus?

Prisen for en vandskuring af et hus ligger mellem 350 – 500 kr. pr m2.
Indholdsfortegnelse
    Add a header to begin generating the table of contents
    Scroll to Top

    Mange vælger i dag at få en vandskuring af huset, det er let at forstå for ikke alene får man med et vandskuret hus, et utroligt smukt hus der har fået et moderne udseende, man får også et hus der er mere modstandsdygtig over for vind og vejr da facaden er nyrenoveret, samtidig med at man har valgt en facade der er let at vedligeholde.

    Oveni alt det er en vandskuring også den billigste løsning, når det gælder facaderenovering, er en vandskuring pris nemlig kun sammenlignelig med prisen for filtsning.

    Ofte vælger man at få vandskuret et gammelt hus, men det bliver også mere og mere udbredt blandt nyere huse.

    Hvad koster vandskuring pr m2?

    En vandskuring pris afhænger af flere forskellige faktorer, blandt andet afhænger det af:

    Hvor mange m2 din facade er, en vandskuring pris regnes nemlig oftest ud pr m2.

    Dernæst afhænger prisen også af højden på dit hus, hvis huset har en højde med flere etager eller bare har høje gavle hvor det kræver stillads når huset skal vandskures, vil det øge prisen pga. stilladsleje.

    Facadens nuværende tilstand har også en stor betydning, er den velholdt uden skader og mangler kræver det ikke så meget forarbejde som en facade med skrammer og skader gør.

    Det betyder også ofte noget for prisen hvem du vælger til at udføre en vandskuring af hus hos dig, alle professionelle fagfolk vælger nemlig sin egen pris og derfor kan der være stor forskel på den endelige pris, alt efter hvem du vælger.

    Men som udgangspunkt vil du kunne regne med at prisen for en vandskuring af hus oftest vil ligge mellem 350 – 500 kr. pr m2.

    Beregning af facadeareal og pris for vandskuring af hus

    Når du skal udregne dit hus facadeareal, skal du altid huske at trække døre og vinduer fra, husk at huse med mange døre og mange vinduer kan spare en del på facaderenoveringen da de selvfølgelig ikke skal have en vandskuring.

    Du skal finde længden i meter på din facade og dernæst finde højden på facaden så du kan gange de to tal med hinanden – dette gøres på alle husets facadesider hvorefter du lægger alle tallene sammen og slutter af med at trække døre og vinduers m2 fra.

    f.eks. et hus med facadelængde på 25 m og 2,4 meter i højden = 60 m2

    der er to af de lange facadesider derfor bliver det i alt 120 m2

    bredden på huset er 9 m og højden her er også 2,4 = 21,6 m2

    de to breddesider på huset udgør altså 43,2 m2

    så i alt er husets facade 163,2 m2

    herfra trækker vi 45 m2 af vinduerne og dørene fra så facadens endelige størrelse er 118,2

    hvis vi siger at prisen for en vandskuring af hus ligger på 425 kr. pr m2

    Bliver prisen for vandskuringen 50.235 kr.

    Indhent tilbud helt uforpligtende

    håndværker med tilbud
    Få en pris på din opgave – Det eneste du skal gøre er at udfylde formularen hos vores samarbejdspartner

    Hvordan foregår en vandskuring

    Inden huset vandskures vil hele facaden på huset blive gennemgået, så alle skader, fejl og mangler kan repareres inden, det kan være dårlige mursten, revner og frostskader i murværket, fuger der er beskadigede, mursten der har fået et hak, steder hvor der er trængt fugt ind mfl. Altså alle den slags opgaver der oftest kræver sin fagmand, der kan udskifte alle dårlige sten.

    Ved mure med mursten der har glatte overflader, er det en god ide´ at sandblæse dem først, da vandskurings mørtel kan have svært ved at hæfte når det ikke er en ru overflade.

    Er der tilbagelagte fuger i dit murværk, er det vigtigt at få fugerne fyldt helt ud inden du får vandskuret, man siger at fugerne ikke må være dybere end 3 mm. alle fuger der er dybere end det skal fuges, det er også vigtigt at alle fuger får lov til at tørre inden vandskuringen startes.

    Er der fuger der ikke er blevet fuget, vil det få visuelt betydning for en ensartet overflade.

    Det er også vigtigt at muren er helt ren inden selve vandskuringen starter, er muren f.eks. pudset i forvejen skal alt dette puds fjernes, dette gøres ofte med en murerhammer hvor man sliber efter med en mursten og slutter af med at vaske og vande muren grundigt.

    Når det eksisterende murværk er blevet repareret fx omfugning af muren og facaden igen er hel, er det tid til at gå i gang med at få vandskuret dit hus.

    Mørtel blandes op og der bliver påført et tyndt lag mørtel på muren, det gøres ved hjælp af et mørtelbræt hvor mørtel bliver smurt på og derefter trækkes det hen over murværket, selvom det kun er et tyndt lag puds på muren skal man alligevel bruge meget mørtel til et helt hus.

    Når der er mørtel på muren, skal det have lov til at sidde og tørre.

    Når den påførte mørtel er, så tør at man kan røre ved den uden at få mørtel på fingrene, skal der med en våd mursten skures mørtel af med runder cirkulære bevægelser – det er vigtigt at der hele tiden bruges en våd mursten så den dyppes jævnligt i vand.

    Vandskuring minder meget om filtsning, så meget at det først er når vandskuringen er afsluttet og murværket er helt tør at man ser forskellen på de to facaderenoverings metoder.

    En del vælger at male murværket under denne form for facaderenovering, her er det bedst at bruge en diffusionsåben maling, så fugt ikke kan ophobe sig og lave sprængninger i muren når frosten kommer.

    Vandskuring indendørs

    Det er også muligt med indendørs vandskuring, hvis du f.eks. har en væg der er lavet af mursten – både røde, brune og gule mursten kan dækkes med en vandskuring, eller i forvejen pudsede vægge, gipsvægge og vægge af gasbeton.

    Alt efter hvilken slags væg du har er der forskellige slags mørtel og fremgangsmetode der bruges, men slutresultatet vil altid blive en flot væg, der fremstår mere rustik.

    Kan man selv påføre vandskuringen?

    Det er muligt at lave det til et gør det selv projekt med en vandskuring af dit hus, men det er en stor opgave, ikke bare fordi husets mure er en stor opgave i sig selv, men fordi der blandt andet er flere ting at holde styr på som:

    Det kræver et stort kendskab til reparation af skader i murstenene og fugerne.

    Stort kendskab både til mørtlens rette blandingsforhold så mørtlen kan hænge fast på muren– og til hvilken mørtel der passer bedst til den type hus du har.

    Vide hvordan du skal undgå klumper i mørtlen.

    Hvor meget af mørtlen der skal påføres overfladen på muren.

    Hvordan du bedst laver de roterende bevægelser når mørtlen påføres.

    Du skal huske at gøre alle de ting inden som man ofte ikke lige tænker over f.eks. at fjerne alt gammel maling, beskytte vinduerne og dørene og fjerne nedløbsrør.

    Det vil sige at du skal have godt kendskab til både mørtlens rette blandingsforhold, de rette små cirkelbevægelser og hvordan du gør muren klar inden mørtlen kan påføres, eller har mulighed for at få rådgivning fra en murer.

    Men har du styr på alt det, samtidig med at du har overskuddet og tiden til at udføre arbejdet er der ingen forhindringer i vejen for at du kan lave denne facaderenovering på egen hånd.

     

    Få et godt tilbud på vandskuring af dit hus

    Som du nok lagde mærke til, afhænger en del af prisen hvilket firma du hyrer til at stå for at få dit hus vandskuret, derfor er det bedst at forhøre sig grundigt hos murerne i dit område.

    Du kan også springe det store arbejde over og benytte dig af 3byggetilbuds tilbud – de er eksperter i indhentning af de bedste tilbud fra håndværkere i hele landet, og da de både er gratis og tilbuddene er uforpligtende er det den bedste mulighed vi kan finde til dig.

    Det er let at udfylde deres formel og så har du tilbuddene på at få dit hus vandskuret i løbet af tre hverdage.

    Fordele og ulemper ved et vandskuret hus

    Der er flere fordele ved at give murstenene på hus facaden en vandskuring, ældre huse der med tidens tand har fået en facade med grimme mursten vil hurtigt få overfladen der ser funklende ny ud igen.

    Med en vandskuring kan du ændre hele husets udvendige udtryk og du kan hvis du også vil male muren efter vandskuringen er tør i den farve du vil foretrækker.

    Vandskuring er en af de billigste former for facaderenovering, og mange gange bliver husejerne så glade for husets nye udseende, at de fremover også foretrækker denne behandling.

    En charmerende detalje ved et vandskuret hus er at konturen af murværket står frem gennem den vandskurede facade, hvilket giver en flot struktur i murværket.

    Ulemper er der selvfølgelig også når du vælger en vandskuring til facaden, der vil være behov for mere vedligeholdelse efter en vandskuring, end der var da facaden bestod af blottede mursten.

    Facaden på huset vil også efter en vandskuring være mere sårbar overfor slag og stød, derfor anbefales det ikke at der er vilde lege og boldspil omkring huset, for får facaden skader vil det være lettere at se end de var da husets facade bestod af mursten, men er børnene blevet store burde det ikke være et problem.

     

    Opgavebeskrivelse

    Det er en fordel med en god opgavebeskrivelse når du skal indhente tilbud på vandskuring af hus, den kan blandt andet være som følgende:

    • Antallet af m2 murværk der skal vandskures
    • Om dit hus har en højde der kræver et stillads
    • Hvilken stand er facaden i på nuværende tidspunkt
    • Har facaden tidligere fået en behandling? Hvis ja, hvilken?
    • Ønsker du at husfacaden får en gang maling som afslutning når mørtlen er tør
    • Husk at nævne antallet af døre og vinduer der skal beskyttes mod arbejdet
    • Er der nedløbsrør og lignende der skal fjernes inden?
    • Det er altid en god ide´ at kunne sende tydelige billeder af murværket
    • Husk navn adresse, telefonnummer og mailadresse så det er let at komme i kontakt med dig og de samtidig kan regne kørsel ud

    Det koster mellem 350 kr. – 500 kr. pr m2 for en vandskuring af husfacaden.

    Når du regner husfacadens m2 ud skal du huske at fratrække vinduerne og dørene.

    De bedste tidspunkter at vandskure huse på afhænger af vejret – der skal mindst være 5° varme og vejret skal være tørt uden solskin, da sol og regn vil skabe problemer for arbejdet.

    Du kan godt vandskure de gule mursten, de er dog ofte glattere end andre murstenstyper derfor kræver det at de får en gang sandblæsning inden arbejdet startes, ellers vil mørtlen få svært ved at fæstnes på murværket.

    Bedøm artiklen her