Her får du prisen på et nyt undertag og gode råd og tips

Prisen for mange typer nye undertag vil ikke være mere end 200 – 400 kr. pr m2 inkl. arbejdslønnen,
så sammenlignet med tagpriser er det meget billigt at få et undertag som underlag inden taget kommer på.

undertag-paa-hus

Med det rette undertag sikrer du huset bedst

Indholdsfortegnelse
    Add a header to begin generating the table of contents
    Scroll to Top

    Et godt undertag er skabt til at gøre dit tag tættere, og dermed mere modstandsdygtig overfor vind og vejr, så selvom vi aldrig ser undertaget er det alligevel ofte en meget vigtig del af tagkonstruktionen, der er med til at sikre at din bolig forbliver sund. 

    Mange tagtyper består ofte af åbne tagbeklædninger, de er i sig selv ikke helt tætte overfor regn, sne og vind, det betyder at de våde elementer kan trænge indenfor under taget, men et undertag kan stoppe vandet inden det når ind på selve loftet, hvilket kan spare dig for mange problemer, når fugt ikke får lov at sætte sig.

    Hvad koster et undertag

    Et undertag er ikke frygteligt dyrt at få lavet, prisen afhænger blandt andet af valget af materiale til undertaget, størrelsen på dit tag, tagkonstruktionens kompleksitet som kviste, tagvinduer, taghætter mm.

    Prisen for mange typer nye undertag vil ikke være mere end 200 – 400 kr. pr m2 inkl. arbejdslønnen, så sammenlignet med tagpriser er det meget billigt at få et undertag som underlag inden taget kommer på.

    I mange tilfælde vil prisen på et undertag, være en del af prisen på det ydre tag som du ønsker at få lagt, så her er det ikke nødvendigt at købe undertag selv.

    Du kan læse mere om nyt tag her 

    Hvad er undertagets funktion

    Undertagets vigtigste funktion er at gøre din tagbelægning helt tæt og modstandsdygtig overfor vand og sne da ikke alle tagtyper er lige tætte er det en vigtig del af tagkonstruktionen.

    Der er tagtyper der er tætte, men her kan et undertag stadig være en god ide´ da der på indersiden af nogle tætte tage kan dannes kondens, undertaget giver også en ekstra sikring mod indtrængende vand, f.eks. i tilfælde af skader på taget.

    Så helt kort sagt er undertagets funktion at beskytte din bolig mod fugt, nogle undertage beskytter både mod fugten udefra, samtidig med at den også beskytter mod den fugt der kommer indefra f.eks. fra madlavningen.

    Hvilke tagtyper har brug for et undertag

    En stor del af de forskellige tagtyper har brug for et undertag, så det sikrer huset bedst muligt mod vand udefra.

    Tagtyper der oftest har brug for et undertag

    Naturskifertag, trætag, tegltag, betontagsten hvor der ikke er velcro på bagsiden der limer stenene sammen, skifereternittag (der kan dog være undtagelser hvor der i stedet bruges tagkit), stålpladetag, kobbertag, zinktag og tagpaptag.

    Der kan dog være undtagelser f.eks. hvis et tegltag har en hældning, der er høj nok, vil vand mm prelle helt af, og der er derfor ikke behov for et ekstra underlag.

    Hvilke tagtyper har ikke brug for et undertag

    Selvom langt de fleste tagtyper har brug for et undertag, er der stadig typer der klare sig fint uden, det gælder for stråtag, bølgeeternittag, græstag, membran tag, glastag og plastiktag.

    Membran er en meget stærk taggummi, der kan holde op til 80 år.

     

    Hvilke undertags typer findes der på markedet

    Når man kigger på forskellige undertage, kan man dele dem op i tre forskellige typer undertage, det er let undertag, fast undertag og middelfast undertag.

    De forskellige typer undertage skelner også mellem diffusionstætte undertage: de diffusionstætte undertage er et undertag der er helt vandtæt, det vil sige der ikke trænger vand ind gennem det diffusionstætte undertag, og der trænger ikke vand fra dagliglivet i huset ud gennem det diffusionstætte undertag.

    De diffusionstætte undertage kræver at der er god plads mellem isoleringen og undertaget, da det er ekstremt vigtigt at luften kan komme ind mellem isoleringen og undertaget, og sørge for ventilation mellem lagene.

    Der er diffusionsåbne undertage: ved de diffusionsåbne undertage er det muligt for vandmolekyler at trænge igennem det diffusionsåbne undertag, både vandmolekyler der kommer udefra og vandmolekyler der kommer indefra, fordelen her er at de diffusionsåbne undertage ikke kræver ventilation.

    De diffusionsåbne undertage har ikke samme behov for at der kan komme luft mellem din isolering og dit undertag, da det ikke er fuldkommen vandtæt, derfor er det muligt at spare plads mellem undertag og isolering.

     Let undertag:  et let undertag kaldes også for et banevare undertag, banevarer er et løst undertag der købes i ruller, det er lavet af et plastmateriale, banevarer høre ind under de diffusionsåbne undertage, hvilket betyder at dette undertag ikke har brug for ventilation eller et dampspærre.

    Fordele:

    • Nemt at tilpasse ved gennemføringer, f.eks. ved rør og vinduer, derfor er det også nemt at få tæt.
    • Velegnet til boliger hvor førstesalen er udnyttet, da indbygningshøjden (den samlede tykkelse) er lille.
    • det er generelt nemt at montere de lette undertage.
    • Oftest er denne form et diffusionsåbent undertag, så det kræver ikke ekstra i forhold til ventilation mm.
    • Et billigt undertag.

    Ulemper:

    • Har oftere en kortere levetid
    • Er det monteret forkert kan det være larmende og blafrende når det blæser.
    • Det er mere skrøbeligt og egner sig ikke til at der blive gået på det under monteringen.

     

    Fast undertag: dette er et tungt undertag og bliver ofte brugt til de tage der beklædes med tagpap, her kan tagpappet blive svejset til undertaget, det faste undertag er et hårdt undertag, oftest er det lavet af krydsfiner plader, eller tagbrædder.

    Et fast undertag er typisk et diffusionstæt undertag, og her kan uventilerede tagkonstruktioner give problemer.

    Fordele:

    • faste undertage er meget robuste undertage, både under og efter tagbyggeriet.
    • Det tåler at man går på undertaget, også mens det bygges.
    • Det har en meget lang levetid.
    • Det er et diffusionstæt undertag, så det er helt vandtæt.
    • Er medvirkende til at hele huset bliver afstivet.

    Ulemper:

    • Der er større risiko for at der kan udvikles skimmelsvamp i et fast diffusionstæt undertag, dette sker oftest når undertaget ikke er monteret rigtigt, eller den udvendige tagbelægning er utæt.
    • Det kræver der er god ventilation.
    • Hvis faste undertage monteres forkert, kan det give fugtproblemer og risiko for skimmelsvamp.
    • Konstruktionen med plader eller brædder giver en ret stor indbygningshøjde.
    • Det er dyrt.
    • Det er et større arbejde at montere et fast undertag.

     

     Middelfast undertag: er et middeltungt undertag der oftest er lavet af gipsplader eller tynde træplader, oftest er middelfaste undertage også et diffusionsåbent undertag, derfor er der oftest heller ikke behov for ekstra ventilation i tagkonstruktionen, da indvendig fugt fra hverdagslivet kan trænge ud igennem undertaget.

    Fordele:

    • Et middelfast undertag larmer oftest ikke, da det ikke er tilbøjeligt til at blafre i vinden.
    • Har en ret lille indbygningshøjde.
    • Ligger i den billigere ende af undertag.
    • Det er et undertag der er let at arbejde med.
    • Da det et middelfast undertag oftest er et af de diffusionsåbne undertage, er der ikke behov for yderligere ventilation i din tagkonstruktion.

    Ulemper:

    • Disse undertage tåler ikke at man går på dem.
    • Er din tagkonstruktion meget speciel med tårne, vinkler, spring mm. egner et middelfast undertag sig ikke til din tagkonstruktion.
    • Det kan være svært at få denne form for undertag til at være tæt omkring gennemføringer i taget.

     

    Hvad skal du være opmærksom på i forhold til et undertag

    Først og fremmest er det vigtigt at være opmærksom på om dit tag har brug for et undertag, oftest er det tage der består af åbne tagbeklædninger som f.eks. tegltage, der har brug for et undertag, da tagsten ikke i sig selv er et tætte som tagbelægning.

    vælg dit undertag ud fra den type tagbelægning du vælger, du kan læse mere om emnet på denne side https://duko.dk/  men følger undertaget med taget du skal have lagt vil dine håndværkere, vide hvilket undertag der bedst passer til dit nye tag.

    Det er også vigtigt at tænke over hvor mange år dit nye tag skal sidde på toppen af dit hus, da det ikke er muligt at skifte undertaget uden at fjerne tagbelægninger først, så det er bedst hvis dit undertag kan holde lige så længe som taget.

    Dog vil undertaget blive efterset og i tilfælde af at der er behov for det også forsøgt repareret, hvis du får en renovering af taget, her er det hele taget der bliver gennemgået, både undertaget og tagdækningen mm du kan læse om tagrenovering her https://bygliga.dk/tagrenovering-pris/

    Har du en bebygget første sal, er det en fordel at vælge et undertag med en lav indbygningshøjde, på den måde vil du kunne bruge din første sal bedre, da der vil være højere til loftet og dermed mere plads, pga. tagets samlede tykkelse vil være det mindre.

     

    Find det bedste tilbud på dit undertag

    Undertaget og taget bliver oftest monteret sammen, og følger med i prisen på det nye tag, ønsker du at finde det bedste tilbud på din nye tagkonstruktion kan du med fordel benytte dig af 3byggetilbuds gode erfaringer med indhentning af tilbud på undertag og tag.

    Det er let at udfylde deres formular, og der går højst tre hverdage så vil du have modtaget tre tilbud på dit nye undertag.

    Det er selvfølgelig gratis og uden forpligtelser at indhente de tre tilbud på denne måde, oftest er det dog her de bedste tilbud findes.

    Andre sider til dig

    Bedøm artiklen her

    Nemt, hurtigt og 100% uforpligtende

    Du vil blive sendt til en formular, hvor du skal udfylde disse oplysninger:

    • Navn og adresse
    • Telefonnummer
    • E-mail
    • En kort opgavebeskrivelse