Hvad koster en udestue? - Hvad skal du vide om priser og regler
Med en udestue kan du forlænge sommeren betydeligt, og med den nyeste teknologi indenfor isolering kan du få muligheden for at have et ekstra opholdsrum, der hele året vil give dig et stort lysindfald med naturligt lys.
Du kan vælge din udestue alt efter hvor meget du ønsker at benytte din udestue, lige fra det fine sommerrum til en tilføjelse til det eksisterende hus.
- Tommy
- Opdateret d. 26/01/2023
- Artiklen kan indeholde reklamelinks
En udestue giver de bedste muligheder for hygge, både med familie og venner, men også som dit helt eget frirum, hvor du kan sidde og nyde den frie udsigt, læse en god bog, og have muligheden for at dyrke et hav af smukke blomster og planter.
De skønne udestuer giver altid mulighed for en ekstra hyggelig stemning.
Der er mange valgmuligheder når det gælder udestuer, både i forhold til opbygning, størrelser, vinduer og isolering af udestuen.
En isoleret udestue med termovinduer kan give dig muligheden for at benytte udestuen, som et ekstra opholdsrum hele året, også i de kolde måneder til forskel fra tidligere, hvor udestuen kun gjorde sommeren et par måneder længere.
Hvad koster en udestue
Prisen for en udestue vil oftest ligge mellem 22.000 kr. for en helt enkel løsning med fladt tag, bygget ovenpå din terrasse til 100.000 kr. for helårsudestuen med isolering. Hertil kommer eventuel arbejdsløn.
Prisen for en udestue afhænger selvfølgelig af hvilken udestue du ønsker at få, der er mange udestuer at vælge imellem, og dermed også mange prisniveauer for udestuer.
Prisen kan afhænge af flere forskellige ting som f.eks.
- Om det skal være en udestue/havestue eller en vinterhave
- Hvilken størrelse skal udestuen have
- Hvilke materialer skal udestuen bestå af
Oveni prisen for selve udestuen kommer arbejdslønnen, dette beløb afhænger også af hvem du vælger til at bygge en udestue – Du kan læse om prisen på tømrer her.
Prisen fordelt på materialer til udestuen vil være omtrent:
Tag til udestuen
- Et termotag på 40 mm vil koste omkring 9000 kr.
- Hvorimod et glastag vil koste omkring 25.000 kr.
Vinduer til udestuen
- Enkeltglas vinduer vil koste omkring 25.000 kr.
- Termoruder vil koste omkring 35.000 kr.
- Energioptimerede vinduer vil koste omkring 90.000 kr.
Indhent tilbud helt uforpligtende
Få en pris på din opgave - Det eneste du skal gøre er at udfylde formularen hos vores samarbejdspartner
- Nemt, hurtigt og ligetil
- De har 4,7 i score på Google og 4,6 ud 3075 anmeldelser på trustpilot
- Entreprisegaranti : op til 35.000 kroner
Regler og love for udestuer
Der skal søges byggetilladelse hos kommunen til alle former for udestuer, men alt efter hvilken slags ny udestue det er, er der forskellige regler.
Du skal også søge byggetilladelse hvis du ønsker at udvide eller på anden måde ændre en nuværende havestue.
Du kan søge byggetilladelse til din udestue gennem denne side https://www.bygogmiljoe.dk/
Når du ansøger skal du beskrive dit projekt meget detaljeret det handler ofte om materialer, beliggenhed, størrelse mm.
Er det en uopvarmet udestue er der ingen krav til ting som varmeisolering og tæthed af bygningen mm. der er derimod stadig krav til ting som sikkerhed, brandsikkerhed, indeklima m.fl.
Er det derimod en opvarmet udestue anses den som en tilbygning til hovedhuset, og skal derfor opfylde langt flere krav til beboelse blandt andet tæthed, isolering og rumhøjde.
Der er også regler for størrelsen af udestuen – da det kun er en vis procentdel af din grund der må blive bebygget.
Der kan også være regler for selve udestuens konstruktion.
Der er regler for afstanden til skel.
Hver kommune fastsætter sine egne regler, derfor kan der være forskellige regler til udestuen/ havestuen eller vinterhaven fra kommune til kommune, da der er mange ting der skal med i ansøgningen er det ofte en god ide´ at have en håndværker med stor erfaring i udestuer med i planlægningen, da en sådan håndværker ofte vil kunne hjælpe dig med ansøgningen.
Ønsker du en brændeovn i din udestue, er det en god ide´ at forhøre dig ved kommunen om brændeovnen anses som permanent opvarmningskilde og din udestue dermed vil være en opvarmet udestue, der kan nemlig være forskelle på reglerne for opvarmning med brændeovn.
Det er muligt at læse mere om love og regler for udestuer i Bolius uddybende artikel her https://www.bolius.dk/udestuer-regler-og-inspiration-17563
Fordele og ulemper ved udestuer
Der er fordele og ulemper ved alt, men med den rette planlægning er det nærmest umuligt at finde ulemper ved udestuer, i langt de fleste tilfælde vil man når man er færdig med at bygge udestuen blot nyde at man har en færdig udestue, der er det perfekte uderum hvor lyset fylder hver en krog.
Fordele ved at bygge en udestue
- En udestue giver muligheden for at nyde lyset og varmen fra solen længere end sommeren normalt tillader det, med en godt isoleret udestue kan vinteren også nydes derude, med frit udsyn til snedrys på dit glastag.
- Har du valgt en klassisk udestue der ikke er opvarmet, kan du når vinteren kommer placere dine havemøbler fra terrassen i udestuen, så er der ikke langt når de skal ud på din terrasse igen når sommeren kommer.
- En udestue kan øge værdien for din eksisterende bolig.
- Ønsker du mere plads i dit hus, er udestuer langt billigere end en tilbygning.
- Udestuer kan på solrige dage give dig besparelser på varmeregningen om vinteren, da udestuen vil opsamle solens varme, og du kan lukke varmen ind i husets rum.
- Du har muligheden for at vælge om du ønsker en udestue der sættes sammen af dele og bygges op fra bunden, ligesom det også er muligt at vælge mellem komplette udestuer der er lette at sætte op.
Ulemper ved at bygge en udestue
- Er din udestue ikke isoleret og dørene fra husets stue til udestuen ikke isolerer godt nok vil det kunne give en øget udgift til varmeregningen.
- Udestuer der ikke har glastag vil kunne tage noget af lyset i dit hus, så ønsker du et ikke gennemsigtigt tag til udestuen er det vigtigt at overveje placeringen så du f.eks. ikke går glip af meget lys i stuen.
Vælg den rette placering til din udestue
I dag er der mange muligheder når man skal vælge den bedste placering til den nye udestue, udestuen kan være sat på et hjørne af huset, udestuen kan placeres midt på huset eller udestuen kan placeres på gavlen af huset, så den fungerer som en forlængelse af dit eget hus.
Mange vælger at placere udestuen, så den bliver en ekstra forlængelse af stuen, er udestuen ikke opvarmet vælger man oftest at adskille udestuen med stuen ved hjælp af døre, så stuen ikke bliver kølet ned af udestuen.
Det er også muligt at bygge udestuen så den står helt for sig selv, adskilt fra dit eksisterende hus, f.eks. midt i haven så du på den måde får rig mulighed for at bruge udestuen til at nyde haven i alt slags vejr, og med en helårs udestue let kan følge med i naturen hele året.
Selvom der i dag er mange muligheder til placeringen af din nye udestue, er der en ting der aldrig ændrer sig, og det er solens gang, for at få mest udbytte af solen vil en sydvendt udestue være et godt valg, ønsker du derimod en udestue der får mest mulig skygge vil en nordvendt udestue være det helt rigtige valg.
Med de store glaspartier der er i en udestue, vil solen kunne varme dit uderum op så det nogle dage bliver alt for varmt, derfor er det ofte vigtigt at have mulighed for skygge til udestuen, også selvom man ønsker masser af sol i udestuen.
Det kan gøres på forskellige måder blandt andet er det muligt at finde en placering til udestuen hvor du får gavn af både solens lys og skygge i løbet af dagen her kan havens naturlige skygge fra træer og buske være en god hjælp, men en indbygget markise i loftet på din udestue vil også kunne give god skygge i løbet af dagen.
Vælg udestuen efter dit behov
Den rette udestue kan opfylde alle dine behov, lige fra drømmen om et drivhus med planter der giver tomater og agurker mm. som du kan træde ind i direkte fra huset, til udestuen der kan forlænge sommeren helt til den næste sommer ankommer, hvor planter kan leve og få meget lys hele året.
Så tænk grundigt over hvad du ønsker af en udestue, et skønt rum til de dejlige sommerdage eller en komplet udestue du kan bruge hele året, med frit udsyn til årets gang i naturen eller haven.
Med isoleringen man kan få i dag er det altid muligt at benytte udestuen som man ønsker, måske er det også en af grundende til at udestuens popularitet vokser støt igen.
Find det bedste tilbud på din udestue
Hvis du ønsker at hyre håndværkere til at bygge din udestue, er det altid en god ide´ at forhøre dig hos flere forskellige håndværkere, typisk vil det være tømrerne der bygger udestuer.
En let og oftest særdeles effektiv og tidsbesparende metode er ved at benytte sig af 3byggetilbud, de er eksperter i at finde de bedste priser fra dygtige håndværkere, og du vil i løbet af tre hverdage modtage tre tilbud på at få bygget din udestue.
Ofte vil du også kunne erfare at tilbuddene gennem 3byggetilbud er billigere end de tilbud du selv kan hente hjem.
Det er altid både gratis og uforpligtende for dig at benytte 3byggetilbuds tilbudshentning, og det er meget nemt at udfylde deres formular så du nemt finder de rette håndværkere til din udestue.
En fordel ved at hyre professionelle håndværkere til opgaven, er at du er sikker på at byggeriet kommer til at foregå helt efter bogen, og du hurtigt vil kunne få stor glæde ved din udestue og nyde timer med ren afslapning i udestuen.
Med tømrere der står for byggeriet af din udestue kan du også være sikker på at indretningen bliver helt efter dine ønsker og hvert vindue i udestuen vil sidde perfekt som det skal, det kan nemlig være svært hvis ikke man har den rette erfaring.
Opgavebeskrivelse til udestuen
Det er en god ide´ at have en grundig beskrivelse af den opgave du ønsker løst af håndværkerne, på den måde sikrer du dig at få det bedste bud på opgavens pris, en opgavebeskrivelse kunne ligne dette:
- Beskriv hvilken udestue du ønsker.
- Hvor stor skal udestuen være?
- Hvilke materialer skal der arbejdes med?
- Har du købt udestuen på forhånd eller ønsker du hjælp til denne del.
- Hvor udestuen skal placeres i forhold til adgangen til området.
- Er det en helårs udestue med opvarmning eller er det kun til sommerhalvåret?
- Skal der indlægges varme?
- Er der behov for hjælp til at ansøge om byggetilladelse?
- Hvornår ønsker du at udestuen skal være færdig?
FAQ
Bygger du f.eks. en udestue uden at have søgt om byggetilladelse kan de pålægge dig at standse byggeriet indtil du har ansøgt og fået tilladelsen til at bygge din udestue.
Er udestuen opført ulovligt eller er der ulovlige dele kan du blive pålagt at ændre de ulovlige dele eller simpelthen at rive udestuen ned.
Typisk er en udestue ikke regnet som beboelse, for at udestuen anses som beboelse er der flere kriterier der skal overholdes blandt rumhøjde, isolering og tæthed.