Skifertag, naturskifer eller kunstskifer -
Læs om prisen på skifertag, fordele og ulemper mm.

Prisen på et skifertag vil ligge omkring pr m2 :
• Eternitskifer koster omkring 1355 kr. pr m2. inkl. montering.
• Naturskifer koster omkring 1400 kr. pr m2. inkl. montering.

skifertag

Er det tid til at få malet - Så læs med her

Indholdsfortegnelse
    Add a header to begin generating the table of contents
    Scroll to Top

    Med et nyt skifertag får du et tag der ikke alene er utroligt smukt at se på, men også kan have en lang levetid, levetiden kommer dog an på hvilken form for skifertag du vælger.

    Vælger du et tag lavet af kunstskifer, også kaldet eternitskifer vil tagets levetid være op til 30 år, vælger du derimod et tag der består af naturskifer, vil levetiden kunne være længere end 100 år. 

    I Europa har naturskifer været anvendt til tage mm. siden 1500-tallet, i Danmark har det dog kun været anvendt siden 1800-tallet.

    Hvad koster et skifertag

    Prisen for et skifertag afhænger af flere forskellige ting blandt andet:

    • Størrelsen på dit tag.
    • Er der et gammelt tag der først skal fjernes?
    • Højden på huset.
    • Vælger du naturskifer eller eternitskifer?
    • Er der behov for ændringer af tagkonstruktionen?
    • Er tagets struktur mere kompliceret med flere kviste, atypiske vinkler, ovenlysvinduer, taghætter mm, prisen for håndværkernes arbejdskraft.

     

    Men vi kan fortælle at et skifertag pris pr m2 vil ligge omkring:

    • Eternitskifer koster omkring 1355 kr. pr m2. inkl. montering.
    • Naturskifer koster omkring 1400 kr. pr m2. inkl. montering.

     

    Ønsker du at udregne hvad prisen for dit tag ca. vil blive skal du tage tagets længde gange det med højden på taget og derefter gange det tal med 2 – når du har gjort det ved du hvor mange m2 dit tag er på og kan gange tagets m2 med kvadratmeter prisen for dit skifertag.

    For at finde den endelige pris på dit skifertag, er det dog en fordel at indhente flere tilbud på taget.

     

    Hvad er skifer

    Der er udseendemæssig stor lighed mellem naturskifer og eternitskifer, men udseendet er dog den eneste lighed der er mellem de to skifertyper.

    Du kan hvis du studerer pladerne mere, se at naturskiferen har en overflade der er mere nuanceret, hvorimod eternitskiferens overflade er helt ensartet i farven, i dag laver man dog også eternitskifer med overfladestruktur.

    Naturskifer:

    Naturskifer er en stenart dannet af leraflejringer, det er derfor et rent naturprodukt, det skæres ud af et bjerg eller en klippe, for at få skifer der egner sig til tage, kræver det at man finder store skiferbrud.

    Skifer er spaltbar når den er i klippen eller i bjerget, da skiferstenene her holdes våde, når de tages ud af bjerget og tørrer, mister de evnen til at spalte, så de holdes gerne våde indtil de er klar til at blive til et skifertag.

    Skifer der stadig har spalteevnen, spalter altid lige ned igennem lagene, på den måde kan man spalte skiferstenen til lige den tykkelses man har brug for det er derfor både muligt at få naturskifer i specielle mål til særopgaver og i standardmål, lige fra meget små tykkelser til skifer i en robust tykkelse.

    Skifer kan fås i forskellige overflader, de mange flader afhænger af hvordan skiferen er kløvet og skiferens densitet, samt hvilke farvefamilie skiferen er i.

    Naturskifer findes i 3 forskellige farvenuancer, der er sort-grå nuancer som er den mest kendte form for naturskifer, og der er også grønne nuancer og røde nuancer.

    De forskellige farver skabes af de mineraler der er i skiferen derfor findes rødlige og grønlige nuancer oftest sammen i lavvandede områder, mens de gråsorte nuancer findes for sig i områder med dybere vande.

    Oftest forbinder vi naturskifer med den spanske skifer, da Spanien har nogle af de største skiferbrud, men det er også muligt at få naturskifer fra lande som Norge, Storbritannien, Kina, Indien og Sydamerika.

    Eternitskifer:

    Eternitskifer findes ikke i naturen, men er derimod skabt af fibercement, det vil sige det er lavet af cement, fibre, mineraler og vand, det er derfor også en miljøvenlig tagtype

    du kan få eternitskifer i farven sort eller blåsort.

    Før i tiden producerede man altid eternittage med asbest, men efter 1988 er der ingen eternitskifertage der indeholder asbest, så der er ingen grund til bekymring for det nye eternitskifertag.

     

    Valget mellem naturskifertag og eternitskifertag

    Det kan være et svært valg mellem de to typer skifertag, og hvilken slags skifer du skal vælge, kan afhænge af flere ting som f.eks.

    • hvor lang holdbarhed du ønsker dit tag skal have.
    • hvor tungt et tag kan din tagkonstruktion bære.
    • ønsker du en ny tagkonstruktion.
    • er der nogle regler i lokalplanen der afgør hvilke tagtyper du kan vælge.
    • hvilket nyt tag passer bedst til huset, skifer klæder faktisk alle hustyper men hvilken type skifer? skal det være naturskifer eller eternit.
    skifertag montering

     Fordele og ulemper ved naturskifertag

     

    Hvis du vælger naturskifer, er fordelene:

    • Et naturskifertag har en meget lang levetid, helt op til hundrede år, hvilket er temmelig mange år for et tag.
    • Et tag i naturskifer kræver minimal vedligeholdelse.
    • Naturskifer er et meget slidstærkt materiale, og modstår vores klimatiske påvirkninger særdeles godt.
    • Farven på taget ændres ikke af solens stråler, vand, vind og tidens gang.
    • Et naturskifertag er 100 % vandtæt, naturskifertage har generelt en lav vandoptagelse.
    • Da taget er lavet af sten, kan det heller ikke brænde.
    • Med et naturskifertag har du muligheden for at få et tag med smukke detaljer, og give det dit personlige præg.
    • Naturskifer fås i forskellige farvenuancer.
    • At vælge naturskifer er et miljøvenligt valg, da naturskifer aldrig indeholder nogle former for skadelige stoffer.
    • Naturskifer er en god investering til din bolig.

     

    Ulemper ved naturskifertaget

    • Det er et tungt materiale der vejer omkring 32 kg pr m2.
    • Det kræver fagfolk til at lægge skifertaget.
    • Var dit sidste tag et lettere tag, kræver det ændring af tagkonstruktionen.
    • Et naturskifertag koster mange penge, men regner du prisen ud i forhold til den lange holdbarhed, er det faktisk stadig en ret billig løsning.

     

    Fordele og ulemper ved eternitskifertag

     

    Vælger du eternitskifer er fordelene:

    • Et skifertag af eternit er den billigste løsning når det gælder et nyt skifertag.
    • Eternitskifertaget er et let tag, det vejer omkring 20 kg pr m2.
    • Et skifertag er et smukt tag, med mulighed for at få det lagt i mønstre efter den type eternitskifer du vælger som diagonal, rektangulær eller Westerland mm.
    • Det er lavet til at kunne modstå de danske vejrforhold.
    • Det er et miljøvenligt tag.
    • Et eternitskifertag har en brandhæmmende effekt.
    • Dette tag kræver ikke meget vedligeholdelse.
    • Eternitskifertaget passer også til alle huse.

     

    Ulemper ved eternitskifertaget:

    • Det er ikke helt fri for vedligeholdelse, da et tag af skifer kan have behov for reparation af skader, og fjernelse af mospuder.
    • Skifer lavet af eternit har en levetid på 30 år, hvilket ikke er helt så mange år som naturskifertaget.

     

    Vedligeholdelse af dit Skifertag

    Et naturskifertag kræver ikke en egentlig vedligeholdelse, kommer der skader på naturskifertaget, er det oftest bare at få udskiftet den sten der har skaden.                                                                                            Kommer der en sjælden gang imellem mos og alger på naturskifer taget kan du fjerne mos og alger med en børste, de skader ikke taget, men kan ødelægge lidt for tagets udseende.

    Eternitskifertaget kræver også kun lidt vedligeholdelse, eventuelle skader skal selvfølgelig repareres og mos og alger kan med fordel også børstes væk med jævne mellemrum, selvom de heller ikke er skadelige for eternitskifertaget.

     

    Er det en fordel med et undertag under skifertaget?

    Før i tiden blev der ikke brugt undertag når man lagde et skifertag, det var ikke nødvendigt da skifertaget er helt vandtæt, i dag ser man lidt anderledes på det da man også gerne vil undgå risikoen for fygesne kommer under taget, derfor anbefales det at man får lagt et nyt undertag under skifertaget.

    Der findes tre slags undertag, og til dit skifertag kan det være nok med et banevare undertag, ulempen ved banevare undertaget er dog at levetiden er meget kortere end den er på dit skifertag.

    Vælger du derimod et fast undertag, har du et undertag der er lavet i et holdbart materiale, som kan holde hele skifertagets levetid, her skal du dog være opmærksom at det er vigtigt at der er ventilationsrum mellem skifertaget og undertaget, da et fast undertag er diffusionstæt.

     

    Gode overvejelser inden dit nye skifertag

    Hvis du før havde en af de lette tagtyper fx tagpap tag, eller et ståltag, vil det være nødvendigt at ændre på tagkonstruktionen inden du kan lægge et naturskifertag, da skifertage er et tungt tag og vejer en del mere end de fleste andre tagtyper.

    Det er også en god ting at tage stilling til hvilken type skifer du ønsker til dit tag, naturskifer der holder i 100 år eller eternitskifer der holder i 30 år? Hvis du er det mindste i tvivl om du ønsker at have skifertag i så mange år, er det bedste valg måske eternitskifertaget.

    Hvilke love og regler er der for valg af skifertage i din kommune, er der forskel på reglerne for naturskifertage og eternitskifertage i din kommune.

    Hvordan kan du sikre dig at skiferen til dit tag er den rette kvalitet? For at du kan være sikker på at den skifer der bliver brugt til dit tag, er den rette tagkvalitet, skal der være foretaget en LNE-test på leverancen af skifer, fra skiferbruddet.

    Denne test foretages af det franske testinstitut ”Laboratorie national de mètrologie et d´essais”, LNE-kontrollanterne fra det franske forskningsinstitut, besøger skiferbruddene og laver stikprøvekontroller af skiferen.

    Selvom der ikke er nogle love og regler der siger at du ikke selv må lægge naturskifer eller eternitskifer på dit hus, er det alligevel en virkelig god ide´ at finde de rette fagfolk til at lægge dit skifertag, det er nemlig meget mere komplekst at lægge et skifertag end det er med de fleste andre tagtyper.

     

     

    Find et godt tilbud på skifertag

    Når du skal finde frem til de rette håndværkere der skal lægge skifertag, vil det oftest være blikkenslagere der har den rette uddannelse til at lægge et skifertag, det kræver et godt kendskab til dette håndværk da hver skiferplade skal bankes i med kobbersøm, det skal være søm der er lavet af kobber da alle andre materialer vil ødelægge skiferen og med tiden få den til at revne.

    Det er en fordel at indhente forskellige pristilbud, da håndværkernes priser kan variere en del, ønsker du at indhente tilbud på en nem og praktisk måde, kan du altid bruge 3byggetilbuds formular, de har stor erfaring i at finde de bedste tilbud, fra håndværkerne.

    At benytte 3byggetilbuds tilbud betyder at du efter tre hverdage vil have modtaget tre tilbud på at få lagt skiferplader på dit tag, som du frit kan vælge imellem at bruge 3byggetilbuds ekspertise er ikke alene nemt, det er også gratis og uforpligtende, og oftest vil du opleve at de tilbud de finder er en hel del bedre end dem du selv kan finde.

     

    Opgavebeskrivelse

    Når du skal indhente mange tilbud på dit skifertag, er det altid en stor fordel at have en detaljeret beskrivelse af opgaven, den kunne se ud som denne:

    Hvor mange m2 tag du skal have lagt skiferplader på?

    Er der et eksisterende tag der først skal fjernes?

    Skal det gamle tag køres bort?

    Ønsker du et tag med eternitskifer eller naturskifer?

    Har du selv indkøbt skiferplader, eller ønsker du det med i tilbuddet?

    Hvis du ønsker naturskifer med i tilbuddet, hvilken skifer vil du gerne have? Mange ønsker f.eks. at få et tag hvor belægningen ligner den originale port madoc, det er en ensartet og plan skifer, mens andre ønsker en mere nuanceret skifer. 

    Er dit hus i et eller flere plan?

    Hvordan ser det ud med vinkler på taget, ovenlysvinduer, taghætter, kviste mm.

    Er der behov for at ændre den nuværende tagkonstruktion, så den bliver i stand til at bære et skifertag?

    Har du nogle særlige ønsker til hvordan skiferpladerne skal lægges?

    Hvornår ønsker du at taget er færdiglagt?

    Vedlæg gerne billeder af dit tag, så håndværkerne kan se hvordan taget er udformet.

    Husk navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse, så det er nemt at komme i kontakt med dig i tilfælde af behov for uddybende spørgsmål og udregning af kørsel til tilbuddet.

    Indhent tilbud helt uforpligtende

    håndværker med tilbud
    Få en pris på din opgave - Det eneste du skal gøre er at udfylde formularen hos vores samarbejdspartner

    Der er aldrig asbest i naturskifer, naturskifer er et 100 procent naturligt materiale. Der er heller ikke asbest i

    Et naturskifertag kan holde i 100 år, mens et eternitskifertag kan holde i 30 år, forskellen på de to tagtypers holdbarhed er stor, da naturskifer er et rent naturmateriale hugget ud af klipper og bjerge, mens eternitskifer er kunstigt fremstillet af cementfibre, mineraler og vand.

    Skifer er et tungt tag, et tag af naturskifer vejer omkring 32 kg. Pr m2, mens et tag af eternitskifer kun vejer omkring 20 kg. Pr m2, så der skal en god og sund tagkonstruktion til at bære et tag af naturskifer.

    Det anbefales at man ikke går på et skifertag, det er de slet ikke bygget til, er der behov for at komme op på skifertaget anbefales det at man finder skifertagdækkere til opgaven, da de ved hvordan man kommer op på taget uden at ødelægge det.

    5/5 - (1 vote)

    Nemt, hurtigt og 100% uforpligtende

    Du vil blive sendt til en formular, hvor du skal udfylde disse oplysninger:

    • Navn og adresse
    • Telefonnummer
    • E-mail
    • En kort opgavebeskrivelse