Tips og råd til Rottesikring af dit hjem

Indholdsfortegnelse
    Add a header to begin generating the table of contents
    Scroll to Top

    Det er vist ikke nogen stor hemmelighed at rotter er ved at blive et stort problem i Danmark, derfor er det godt at tænke fremsynet og sørge for at boligen ikke er attraktiv for de uønskede gæster, de kan nemlig blive ret svære at slippe af med når de først har bosat sig i dit hjem.
    I denne artikel vil du kunne læse mere om rotter, tegn på rotter, rotters skadelige egenskaber og hvordan du bedst rotte sikrer din bolig, så de små bæster ikke vil føle sig spor velkomne og dermed finde andre boligmuligheder.

    Hvorfor være så bekymret for en lille rotte?

    Der er ret mange gode grunde til bekymringer når det handler om rotter, først og fremmest vil en rotte hurtigt blive til mange flere rotter, et rottepar kan blive til 800 rotter på et år, hvilket er et tal jeg slet ikke tør regne på hvis rotterne er der i 2 år, de kommer ind i din bolig og gnaver huller alle de steder de ønsker at komme.

    Men ikke nok med at de ødelægger boligen så er de også smittebærere af mange forskellige sygdomme som f.eks.

    Leptospirose der smitter gennem rotternes urin og ofte gennem vandet, Leptospirose er den mest almindelige rotte overførte sygdom i Danmark og det er oftest med de milde symptomer men det kan blive alvorligt og medføre lungebetændelse, nyresvigt og øget blødningstendenser. Der er årligt mellem 10-30 kendte tilfælde af rotte overført Leptospirose.

    salmonella som kommer gennem rotternes afføring, symptomer er kvalme, opkastning, feber og diarre.

    Yersinia infektion her bliver man oftest smittet gennem mad som rotten har været i kontakt med symptomerne, ligner salmonella forgiftning men kan også minde om blindtarmsbetændelse.

    Harepest smitten kommer fra afføring og kan smitte direkte ved kontakt med rottens afføring eller indirekte gennem vand, symptomerne er feber, kulderystelser, hovedpine og i nogle tilfælde også hævede lymfeknuder
    Listeriose er også en sygdom der kan smitte fra rotter, den kan medføre blodforgiftning og meningitis, heldigvis er den forholdsvis sjælden i Danmark.

    Hantavirus sygdom smitter ligeledes gennem rotternes afføring og symptomerne er influenza lignende, ryg og mavesmerter der kan føre til nyresvigt, og den kan være dødelig.

    Det er også vigtigt at være opmærksom på at man ikke må røre ved rotten, heller ikke når den er helt død, her skal du bruge handsker der kan beskytte dig mod de sygdomme rotten kan have.

    Det kan iflg. Miljøministeriet også være farligt at indånde støv fra de steder hvor der ligger afføring fra rotter og mus.
    Har du husdyr kan de også risikere at blive smittet med rotternes sygdomme.

    Hvad skal du være opmærksom på

    Først og fremmest er det en god ide´ at sikre sig at der ikke allerede er kommet ubudne gæster, ofte vil du kunne lugte hvis der er rotter i en bolig, rotterne vil tit afgive en ubehagelig lugt der mest minder om kloaklugt eller lugten fra en svinestald.

    Du vil også kunne se det på dens afføring der er cylinderformet og har en tykkelse på omtrent 6 mm og en længde på 17 mm, så den er ikke til at forveksle med afføring fra mus der er betydeligt mindre, farven er brun eller sort.

    Du vil kunne finde huller blandt andet hvor rotten kommer ind og ud af din bolig, ofte er hullerne runde som en cirkel og de behøves ikke at være større en 2,5 cm i diameter dog er de oftest mellem 5 cm og 12 cm i diameter, rotter kan nærmest gnave sig igennem alt, selv beton.

    Der vil også i de fleste tilfælde følge lyde med rottebesøg, de kradser og larmer i vægge, på loftet eller under gulve. Lydende kan selvfølgelig også komme fra andre dyr, som mus og husmår (husmår har dog en tendens til at larme voldsomt hvis den er på loftet, med høje bump og løbende skridt) Men er der blandt alle de andre lyde, små skrigelyde og hvinelyde, er det næsten med sikkerhed rotter.

    Tegn på rotter i boligen kan også være vand på toiletbrættet eller på gulvet ved toilettet oplever du det, er det med stor sandsynlighed for, at rotterne kommer ind den vej på sine natlige besøg.

    Rotter er ret bange for åbne rum og de ser ikke så godt, derfor vil de være tilbøjelig til at løbe langs væggene, dvs. du vil kunne drysse lidt mel de steder og se om der er kommet spor i melet i løbet af natten.

    Udenfor hjemmet skal du være opmærksom på pludseligt opståede huller i jorden, hvor der ikke lægger jord omkring hullet, ligesom der også kan være jord eller fliser der er sunket ned hvor rottens tunnel er lavet.

    Hvad gør du når rotterne er kommet ind?

    Først og fremmest skal du kontakte din kommune og anmelde dit rotteproblem, på borger.dk kan du vælge din kommune og se hvad du skal gøre for at anmelde dit problem. Følg linket her: https://www.borger.dk/miljoe-og-energi/Skadedyr-og–vaekster/Rotter

    når du har anmeldt dit rotteproblem, vil der komme en fra den kommunale rottebekæmpelse ud og vurdere problemet og dets omfang, ofte vil der blive sat rottefælder op og til tider også lagt gift ud.

    Selve den kommunale rottebekæmpelse er gratis, men reparationerne i forbindelse med rotternes besøg skal du selv betale for.

    Det er lovpligtigt at anmelde rotterne til kommunen, men du kan vælge selv at hyre en privat autoriseret rottebekæmper, hvis du føler det er en bedre løsning, dette er dog også noget du selv skal betale.

    Det er også muligt du selv kan tilføje lidt rottebekæmpelse, udover den autoriserede rotte bekæmpers ting, du kan selv købe smækfælder eller fælder der opbevare rotterne indtil du selv tager dig af dem.

    Undgå så vidt muligt at bruge rottegift, du kan evt. høre rottebekæmperen om der er andre muligheder hvis rottebekæmperen vil anvende gift, der er andre muligheder som f.eks. fælder, spyd og rottehunde.

    Rottegift er meget hård ved rovdyrene i naturen, spiser de en rotte der er blevet forgiftet, vil de selv dø en lang og smertefuld død.

    Har du husdyr som kat eller hund vil de også være i stor fare, pga. rottegiften, spiser de rottegift eller en forgiftet rotte vil de få brug for akut dyrlægehjælp, hvis de skal have en chance for at overleve.

    Mange rotter er i dag blevet immune overfor rottegift, i Danmark bliver der ifølge naturstyrelsen lagt 275.000 kg gift mod rotter og mus ud årligt, det har en stor og negativ påvirkning af vores miljø med så store mængder gift

    Hvordan undgår du at få rotter?

    Som sagt er det en rigtig god ide´ at sikre dig mod at rotterne kommer ind i din bolig i første omgang, der er selvfølgelig ingen garantier men der er mange tiltag du kan foretage dig, der vil betyde at din bolig vil blive langt mindre tiltrækkende for de uvelkomne rottegæster.

    Sørg for at der ikke er affald udenfor som rotterne kan få adgang til, de elsker en god snack og er slet ikke sarte.

    Sørg for at dine kloakker og afløb altid er tætte, og korrekt udførte så der ikke er nogle indgangsmuligheder for rotterne, det kan være en god ide´ at få en autoriseret kloakmester ud for at gennemgå dine kloakker og sikre at der ingen muligheder er.
    Husk også at sikre dig at dine afløbsriste er sat godt fast, så en rotte ikke kan bryde ind den vej.

    Det kan også være en god ide´ at få indsat en rottespærre i dit afløbssystem/ kloaksystem, det kræver at der er en autoriseret kloakmester, anlægsstruktør eller kloakrørlægger til at udføre arbejdet, men det sikrer at rotterne ikke kan komme ind den vej.

    Undgå rod på din ejendom, rod giver mange gode gemmesteder og rede muligheder for rotterne.

    Sørg for at din bolig er fri for huller, dvs. tjek vinduer, døre, murværk og dit tag for utætheder der kan invitere en rotte med gode tænder til at gnave sig igennem.
    Undersøg de steder hvor der er ført kabler ind i huset, er det helt tæt eller vil det kunne gøre en rotte interesseret?

    Tjek dine ventilationsriste og sørg for at de er lavet i et materiale rotterne ikke kan komme igennem og at de sidder helt som de skal.

    Dine nedløbsbrønde og samlebrønde på grunden skal også være hele, så der ingen muligheder er for rotterne den vej.

    Fodre du fugle så sørg for at der ingen madrester er tilbage til natten, du kan evt. fodre på en bakke du kan tage med indenfor hver aften. Ligesom det også er en god ide´, at bruge en snor eller tynd ståltråd til at hænge holderne til mejseboldene op med, så de ikke kan nås af en rotte.

    Rotter er gode til at klatre og så snart de kan få deres sylespidse kløer til at hænge fast i noget kan de klatre op af det, derfor er et godt råd ikke at have høje planter eller klatreplanter op af husmurene så rotterne nemt kan nå taget, ligesom det også er en god ide´ at sørge for at fuglehuset til fodring hænger ned fra noget eller er sat fast på en pind lavet af glat metal.

    Husk også at rotter er virkelig gode til at hoppe, så højderne skal være gode så de ikke bare hopper derop i stedet for at klatre.

    Har du høns eller kaniner er det vigtigt at du sikrer dem og deres boliger mod rotter, der er nemlig meget godt en rotte kan finde de steder, sørg blandt andet for at hønsehus og kaninbur kommer op i højden.

    Bor du på landet er der gode muligheder for at gøre dine omgivelser mere attraktive for rotternes fjender, så forbedrer du levevilkårene for dyr som ræve, lækat, brud, mår, slørugler og ilderen vil de til gengæld hjælpe dig med at holde rottebestanden i området omkring din bolig nede så du kan undgå at få rotterne ind i dit hus.

    Vær altid opmærksom og så snart du oplever det første lille tegn på rotter, er det med det samme du skal kontakte kommunen og evt. din egen rottebekæmper, hvis du vil være ekstra meget på forkant med rotterne, kan du selv opsætte fælder der indeholder indikatorblokke lavet af paraffin, kommer rotterne vil de gnave af paraffinen og du vil kunne se deres tandmærker i paraffinblokken og vide at det er nu du skal ringe.

    Husk 2 rotter kan hurtigt blive til 800 rotter.

    4.7/5 - (3 votes)