- Tommy
- Opdateret d. 09/25/2021
Prisen for omfugning af murværk
Der er flere forskellige faktorer der kan spille ind, når prisen for omfugningen af murværket skal fastsættes, vi håber her at kunne give dig et lille overblik over priserne og de forskellige faktorer.
Først og fremmest kan størrelsen på huset spille ind på prisen jo flere m2 huset har jo højere vil prisen selvfølgelig blive, men det kan også have betydning hvilken mørteltype der skal bruges, ofte er det bedst at bruge samme slags som den gamle. Ligesom det også har en stor betydning, om der er gamle fuger der skal have en udkradsning eller udfræsning, inden den nye fure skal i.
I nogle tilfælde er der også behov for brug af stilladser, det kan være hvis husets ende facader er høje eller det er et hus med flere etager, og en anden vigtig faktor for omfugnings prisen kan også være murerens timepris, der er nemlig forskel på timeprisen fra murer til murer.
Når alt det er sagt kan vi fortælle dig at prisen for en omfugning af murværket ofte vil ligge mellem 400 kr. og 600 kr. pr kvadratmeter inklusive moms.
Det vil sige at prisen for omfugning uden udkradsning eller udfræsning af gamle fuger vil ligge omkring 400 kr. pr kvadratmeter inklusive moms.
Og prisen for omfugning inklusive udkradsning eller udfræsning af gamle fuger vil ligge omkring 600 kr. pr kvadratmeter.
Er der oven i dette brug for leje af stillads vil det betyde at der vil komme et beløb på 15000 kr. oveni prisen, ligesom der også oftest vil være et tillæg på 2000 kroner for affaldshåndtering.
Måder du kan spare på omfugning af murværket
Først og fremmest vil du kunne spare en del ved at have købt et enetages hus uden høje facader så har du nemlig sparet prisen for leje af stillads, er det ikke tilfældet er der stadig muligheder for at spare lidt på prisen for omfugningen.
Det er nemlig muligt at du selv fjerner den gamle fuge der er i murværket enten ved en udkradsning eller en udfræsning, her vil du i de fleste tilfælde kunne spare 150 kr. pr kvadratmeter.
Det er også ofte en god ide´ at forhøre dig hos forskellige murerfirmaer, fortælle dem om dit hus der skal have en omfugning og få deres bud på prisen, ofte vil du opleve at der her er penge at spare også selvom arbejdet med at kontakte murerne ofte er lidt omfattende, kan det nemt være din tid værd.
Mere info om konceptet
Hvordan ved jeg det er tid til en omfugning af mur?
Hvis du går en tur rundt om dit hus, vil du hurtigt kunne finde svaret på dit murværks tilstand og om det er ved at være tid til en omfugning, der er flere ting der er væsentlige at se efter som f.eks.
- Er der områder i murværket hvor fugen mangler helt?
- Er der flyttet dyr ind i mellem murstenene og dermed lavet huller i fugen?
- Er der andre huller i fugen?
- Ser det ud som om fugen er sunket?
- Fylder fugen stadig hele mellemrummet mellem murstenene?
- Er der revner i fugerne eller i murstenene? (evt. frostsprængninger)
- Er der kommet revner rundt om åbninger som vinduer og døre? Udhæng?
- Er der afskalninger i fugerne eller andre svage punkter?
Hvis fugerne er fine hele vejen rundt fra top til tå, og der heller ikke er frostsprængte mursten behøves du ikke at gøre mere før næste tjek, men er der skader og svage punkter er det nu der skal sættes ind.
Her kan du så vurdere om det kun er områder der er ramt og derfor mindre reparationer der skal til eller om det er tid til den store facaderenovering der vil efterlade dit hus næsten som nyt igen.
Lidt mere om omfugningen
Vidste du at en omfugning af murværket er en af de nemmeste måder at vedligeholde dit hus? Ved de fleste andre facaderenovering kræver det at facaden løbende vil blive vedligeholdt som f.eks. ved et vandskuret eller kalket hus, men ved en omfugning står murværket som det skal i de næste mange år uden du selv behøves at gøre noget for det.
Du vil kunne opleve at en side af dit hus vil komme til at trænge til en omfugning tidligere end resten af huset, det kan være fordi at huset i denne side er lidt mere udsat i forhold til blæst og regn der står lige ind på siden, ligesom det også kan have betydning om huset her er i skygge det meste af tiden og derfor kan have svært ved at nå at tørre inden næste regnbyge.
Du kan selv vælge farven på fugen der skal sættes i, farven kan ændres ved hjælp af farvestof og på den måde kan du ændre hele looket på din facade.
Du kan selv stå for udkradsning eller udfræsning af den gamle fuge, men det anbefales altid at få en professionel til at stå for den nye fuge, så er du sikret et godt resultat og at din mur holder uden at få skader pga. fejl.
Redskaber til udkradsning eller udfræsning
Hvis du vælger selv at stå for fjernelsen af den gamle fuge er der to metoder du kan benytte, enten kan du købe en maskine der er beregnet til udfræsning af fuger og bruge den eller du kan lave din egen fugeudkradser.
En fugeudkradser er nem at lave da det er en pind hvori du hamrer et søm gennem enden på pinden, dette søm klipper du sømhovedet af så du ender med at have en fugeudskraber på mindst 1,3 cm i længden.
Med dette søm kradser du så den dårlige fuge ud mellem murstenene, du skal kradse ud indtil du når ind til den sunde mørtel, da det kan være svært at vurdere, råder vi dig til at skrabe ud i en dybde på 1,3 cm.
Er der huller efter insekter i fugerne er vores råd at der skal skrabes noget dybere før det er helt sundt mørtel tilbage, her vil dybden ofte være 2,5 cm.
Efterfølgende når alle de fuger der skal skiftes, er skrabet færdig, skal du fjerne alle de løse rester og mørtelstøv fra fugerne og muren, dette kan du vælge at gøre med lufttryk eller en kost der grundigt fejer alle rester væk.
Inden omfugningen starter er det vigtigt at forvande muren, dette kan du selvfølgelig også selv gøre lige inden mureren kommer, det er dog altid en god ide´ at aftale med mureren hvilke dele af arbejdet du selv vil stå for så i kan aftale hvornår det er bedst for dit murværk at lave arbejdets forskellige dele.
Få et godt tilbud på omfugning af murværket
Vi ved at mange slet ikke har den fornødne tid i hverdagen til at hente priser hjem fra flere murerfirmaer og derfor bliver det oftest den første murer man får fat på der får opgaven, vi vil derfor gerne give dig muligheden for at få hentet flere tilbud hjem fra forskellige murerfirmaer der kan omfuge dit murværk for dig, uden du skal bruge mere tid end du ville skulle bruge på at kontakte den første murer.
Klikker du dig videre herfra vores side vil du komme frem til vores samarbejdspartner, de har 20 års erfaring i at indhente tilbud fra forskellige håndværkere i hele landet, hvilket selvfølgelig også inkluderer murerne.
Når du kommer frem til deres side, vil du som noget af det første se en formular du kan vælge at udfylde med de informationer om dit hus og den omfugning der er vigtige for opgaven, formularen vil så blive videresendt til forskellige murerfirmaer i din omegn.
Det betyder at du efter to til tre hverdage vil have modtaget tre forskellige tilbud fra tre forskellige murer der gerne vil lave en omfugning af dit murværk, nu kan du så gå de tre tilbud igennem og se om der ikke skulle være et af tilbuddene der falder i din smag.
Det er en nem måde at få tilbuddene hjem på og så er det ovenikøbet helt og aldeles gratis og uden forpligtelser, så skulle der mod forventning ikke være et tilbud du kan lide, kan du altid selv prøve at indhente flere tilbud, men vores erfaring siger at tilbuddene plejer at passe da håndværkerne kender vores samarbejdspartner godt efter de mange år, og derfor ved de at de må komme med et tilbud der virker for at kunne komme i betragtning til opgaven.