Få prisen og Indhent et godt tilbud på omfangsdræn
Er du træt af at bekymre dig om fugt og vandskader hver gang regnen trommer på dit tag? Måske er det tid til at overveje et omfangsdræn. I denne artikel vil vi guide dig gennem alt, hvad du behøver at vide om omfangsdræn, fra de første tegn på fugtproblemer til at finde den rette løsning for netop dit hus.
Vi dykker ned i emner som priser, hvordan du får det bedste tilbud, og hvorfor det er en god idé at investere i et omfangsdræn. Vi vil også hjælpe dig med at forstå de forskellige faktorer, der kan påvirke prisen på et omfangsdræn, så du kan træffe den bedste beslutning for dit hjem og din økonomi.
- Tommy
- Opdateret september 19, 2023
- Artiklen kan indeholde reklame
Trænger regnvandet ind i soklen eller er der fugt i kælderen ?
Har du også oplevet at dit hus bliver mere vådt end det burde, regnvandet trænger ind i soklen eller prøver ihærdigt at give dig en svømmepøl i kælderen, og generelt er det begyndt at emme mere af fugt end det burde?
Så er jeg ret sikker på at du har besluttet dig for at undersøge mere om muligheden for at få lavet et omfangsdræn, så regnen kan blive ført væk fra dit hus.
At få regnen ført væk fra huset, er virkelig noget vi får mere og mere brug for med alt den regn vi efterhånden er begyndt at få i vinterhalvåret, bare tænk på vinterhalvåret 19/20 hvor hele bydele stod under vand i længere perioder på grund af regnvejr og storme der førte masser af vand med sig.
Omfangsdrænets pris
Men du tænker garanteret også på hvad det vil koste at få lavet et omfangsdræn rundt om din bolig, og lige det spørgsmål vil vi gerne forsøge at besvare.
Vi kan dog ikke give dig en fast pris da det kommer an på flere ting f.eks.
- Størrelsen af dit hus
- Hvad kloakmestrene skal have i timeløn
- Hvor mange meter der skal laves
- Dybden det skal graves ned i
- Hvordan jordforholdene er
- Og meget mere
At lave et omfangsdræn er et stort arbejde så her vil timeprisen helt sikkert have betydning. Men alt i alt skal du nok regne med at prisen på omfangsdræn vil være 5000 til 10000 pr meter.
Få en god pris på omfangsdræn
Vil du gerne være sikker på at få den rette pris inden håndværkerne starter gravearbejdet, har du her muligheden for at klikke dig videre til vores samarbejdspartnere, her kan du udfylde en formular på deres side der handler om det arbejde du ønsker at få udført.
Herefter vil du indenfor to til tre hverdage, modtage tre forskellige tilbud fra tre forskellige kloakmestre der gerne vil lave dit omfangsdræn.
Når du har modtaget de tre tilbud, kan du sidde hjemme og udvælge i ro og mag, hvem du gerne vil have til at lave dit omfangsdræn.
Det er selvfølgelig helt uforpligtende for dig at modtage tilbuddene, men da vores samarbejdspartnere har 20 års erfaring indenfor indhentning af tilbud fra håndværkere, er vi ret sikre på at de kan finde et godt tilbud på omfangsdræn til dig.
Hvorfor få et omfangsdræn?
Hvis du oplever at dit hus suger fugt til sig i fundamentet, soklen eller kælderens ydervægge, er det helt sikkert en god ide´ at få lagt et omfangsdræn, da fugten kan over tid beskadige dit hus og også vil gøre indeklimaet dårligt.
I værste fald, vil indeklimaet kunne blive usundt for dem der bor i huset f.eks., vil der være risiko for at huset udvikler svamp som f.eks. skimmelsvamp.
Har du lerjord omkring dit hus er det især en god løsning at få lagt et omfangsdræn ned, da den lerede jord gerne vil holde på vandet i længere tid end f.eks. den sandede jord, hvor vandet har en del lettere ved at løbe væk igen.
Så det kan også være en god ide´ at få en kloakmester, en geotekniker eller en byggesagkyndig ud for at vurdere om omfangsdrænet er den rette løsning for dig og dit hus, det vil de gøre ud fra flere faktorer som f.eks. hvordan dit hus bliver fugtigt og hvordan jordforholdene er omkring dit hus.
Hvad kan give fugt i huset?
Det kan skyldes at terrænet omkring dit hus hælder den forkerte vej, og det kan handle om centimeter når det gælder hældninger, så ikke så nemt at se med det blotte øje.
Oplever du at der er fugt på den ene side af huset uden der er noget problem på den anden, kan det sagtens være det der er grunden til at der kommer fugt, og her kan det hjælpe at ændre på hældningen af terrænet ved dit hus.
Fugten kan også nemt komme fra en ødelagt installation så der løber vand ud, måske er det et ødelagt afløbsrør eller et brud på en nedløbsbrønd.
Men det kan også være at det er tagrenden der er fyldt op med blade og mos, så vandet pjasker mere ud over huset i voldsomt regnvejr, eller nedløbsrøret der slutter forkert og sender vandet mod huset i stedet for væk fra huset.
Sidst men ikke mindst kan det være at grundvandet på din grund ligger for højt i forhold til husets sokkel, har du en mistanke om det er det der er galt, må du få gravet huller der går dybere ned end husets fundament, kan du se grundvandet i hullet er det nok her problemet ligger.
Her må du så finde ud af om grundvandet er kronisk højt, eller om det bare er højere end normalt pga. nedbøren.
Er det tilfældet at grundvandet er kronisk højt vil et omfangsdræn alene ikke afhjælpe problemet, her må du evt. få lagt et nyt kældergulv, med kapillærbrydende lag. Men det bedste du kan gøre, er at spørge din kloakmester til råds.
Opdag tegnene på fugt
Nogle af tegnene på fugt i dit hus vil du selv kunne være opmærksom på, det kan være fugt i træet i dit hus, her skal du være opmærksom på ting som tegn på skimmelsvamp og råd der sidder som mørke pletter på træet, eller er et direkte svampeangreb.
Generelt mørke aftegninger på træet der ikke burde være der er ofte tegn på fugt.
Er der fugt i murværket skal du se efter puds der krakelere og falder af, saltudblomstringer og fugtskjolder og eventuelt skimmelsvamp indvendigt.
Har du en kælder under dit hus skal du se efter tegnene på fugt på de udvendige facader og sokler, indvendigt skal du undersøge kælderens ydervægge der vil have tegnene på fugt.
Undersøg også træværket der skiller kælderetagen fra stueetagen, her kan der være tegn på fugt, råd og svamp, det vil oftest starte i ende bjælkerne og sprede sig herfra.
Er dit hus kælderløs vil de fleste tegn på fugt ofte sidde på soklen og ydermurene, det kan være frostsprængninger udvendigt og muligvis også tegn på fugt i gulvbrædder og paneler inde i huset.
Godt at vide inden du går i gang med omfangsdrænet.
Først og fremmest er det vigtigt at vide at etablering af omfangsdræn, ikke er et arbejde du selv kan lave, der skal en autoriseret kloakmester til at lave det.
Dog er det muligt at du kan spare lidt på udgifterne til timelønnen ved at du f.eks. selv laver noget af gravearbejdet, dette kan du aftale med den kloakmester du vælger.
Men vælger du selv at lave noget af gravearbejdet, må du endelig huske at gøre det rigtigt så du ikke risikere at dit hus styrter sammen eller får sætningsskader, i det område du graver pga. Jorden der skrider, så ikke grave for tæt på huset og undgå at grave mere end en meter i bredden ad gangen og du må endelig ikke grave ned under dybden på husets fundament.
Vælger du at lave noget af gravearbejdet selv, anbefaler vi at det bliver efter råd og vejledning fra kloakmesteren, så dit hus stadig står efter omfangsdrænet, er lavet.
Du skal også kontakte kommunens tekniske forvaltning, inden du går i gang med at få arbejdet udført eller selv starter, da de kan informere dig om du skal sende en ansøgning inden der opstartes noget eller om du blot skal anmelde arbejdet, når det er udført.