Over du at få en kvist på dit tag - Læs om pris og tips her
- Tommy
- Artiklen kan indeholde reklame
Med en eller flere nye kviste på taget, får du muligheden for at gøre tagetagen langt mere indbydende, for ikke alene ser et tag med en tagkvist langt hyggeligere ud, men indefra vil dine tagkviste gøre tagetagen mere indbydende med den ekstra gulvplads og muligheden for meget mere naturligt lys i rummet.
En eller flere kviste vil også kunne skabe rum i loftetagen til langt mere hyggelige og praktiske indretningsmuligheder, end skråvæggene indbyder til og dermed også gøre dit hus mere attraktivt, hvis du en dag ønsker at sælge din bolig.
Hvad koster kviste
Prisen for en tagkvist afhænger af flere forskellige ting, derfor er det også svært at give en præcis pris på hvad kviste koster. De ting prisen på kvisten afhænger af er blandt andet:
- Hvilken type tagkvist du ønsker at få montereret
- Ønsker du præfabrikerede kviste, eller specialdesignede kviste?
- Hvilken størrelse skal din kvist have
- Hvor mange kviste ønsker du monteret
- Skal kvisten monteres på et nyt tag, eller skal den monteres på et eksisterende tag, hvor der derfor skal laves ændringer i den nuværende tagkonstruktion hvilket også betyder at tagsten skal fjernes.
- om området hvor du ønsker din kvist placeres er let at komme til.
- Hvor stor er dit tags hældning – typisk vil det kræve ekstra arbejde hvis taget har en stor hældning, hvilket vil medføre en højere pris på arbejdet.
- prisen variere også alt efter hvilket firma du hyrer til montering af kvisten.
Priseksempler:
- Rytterkvist: prisen for en rytterkvist ligger ofte mellem 43.000 – 70.000 kr. inkl. montering.
- Fladtagskvist: prisen for en fladtagskvist ligger ofte mellem 45.000 – 75.000 kr. inkl. montering.
- Sadeltagkvist: prisen for en sadeltagkvist ligger ofte mellem 43.000 – 62.000 kr. inkl. montering.
- Halvbuekvist: prisen for en halvbuekvist ligger ofte mellem 53.000 – 75.000 kr. inkl. montering.
- Taskekviste: prisen for en taskekvist ligger ofte mellem 51.000 – 73.000 kr. inkl. montering.
- Dørkvist eller fransk altan: prisen for en dørkvist eller en fransk altan ligger ofte mellem 55.000 – 90.000 kr. inkl. montering.
Ønsker du at finde det bedste tilbud på en kvist skal du indhente tilbud fra flere forskellige firmaer (ofte vil det være tømrerfirmaer der udfører den slags arbejde) hav gerne en god opgavebeskrivelse klar, så du kan få tilbud der bedst muligt matcher opgaven.
Indhent tilbud helt uforpligtende
Få en pris på din opgave – Det eneste du skal gøre er at udfylde formularen hos vores samarbejdspartner
- Nemt, hurtigt og ligetil
- De har 4,7 i score på Google og 4,6 ud 3075 anmeldelser på trustpilot
- Entreprisegaranti : op til 35.000 kroner
Forskellige typer kviste
Sadeltags kvist
Sadeltagskviste er de mest udbredte kviste i Danmark, typisk har de et lille tag der består af enten zink eller kobber med stående false der beskytter mod vind, vejr og fugt, sadeltagskvistens tag er med et 2-sidet fald hvor standarden er med en hældning på 15°.
Sadeltagskviste fås også med glas i siderne, til tider er taget af zink eller kobber udskiftet med tagpap.
Halvbuekvist
En halvbue kvist, der også ofte kaldes for rundbuekvist, er også en af de meget udbredte kviste i Danmark, her er toppen på kvisten formet som en halvbue, deraf navnet halvbuekvist.
Som med sadeltagskvisten vil halvbuekvisten ofte have et tag der består af zink eller kobber med stående false, det er dog også set at taget på halvbuekvisten består af tagpap i to lag, siderne på en halvbue kvist består enten af samme materiale som toppen eller af vinduer.
Rytterkvist
Som sadeltagskvisten har rytterkvisten også et tag med 2-sidet fald, her er hældningen dog 45°.
Rytterkvistens tag består oftest af zink, kobber eller tagsten med stående false, ligesom det også er muligt at få vinduer i siderne af rytterkvisten.
Taskekvist
En taskekvist har kun 1-sides fald hvor faldet starter fra husets tag, og hældningen går lige ud over taskekvistens forside.
Taskekvistens tag er som standard med samme slags tagbelægning som resten af taget så hvis taget er belagt med tagsten, vil taskekvistens tag have samme slags tagsten i samme nuance, det betyder at en taskekvist er en mere diskret kvist, end de typiske kobber- eller zink kviste der gerne lyser op.
Ønsker man en taskekvist der gør lidt mere opmærksom på sig selv er det dog også muligt at få en taskekvist med kobber eller zink.
Fladtagskvist
En fladtagskvist er en kvist type der har et helt fladt tag, derfor er denne kvisttype velegnet til kviste med større bredde, i dag vil man ofte lave fladtagskviste med zink beklædning, det er også muligt at få tagpapbelægning som tag på fladtagskvisten, ligesom det også er muligt med vinduer i siderne.
Dørkvist eller fransk altan
En dørkvist eller en fransk altan er en udvidelse af den almindelige kvist hvor du i stedet for et vindue får en dør eller to døre, hvilket giver plads til meget mere lys og luft i boligen.
En dørkvist vil typisk have sider med zink beklædning eller vinduer, og foran døren vil der blive monteret et rækværk.
Fordele og ulemper ved kviste
Når det handler om kviste er der altid langt flere fordele end der er ulemper.
Fordelene ved kviste
- Du får meget mere lys ind i rummet.
- Kviste giver et øget brugbart gulv-areal.
- En kvist giver en forbedret loftshøjde, hvilket får rummet til at virke større.
- Du vil få bedre indretningsmuligheder.
- Du kan få mere ud af udsigten fra kvistvinduet.
- kviste vil altid gøre din bolig mere indbydende og attraktiv.
Ulemperne ved kviste
- En kvist øger boligarealet på din tagetage, derfor skal du søge om byggetilladelse inden kvisten skal bygges.
- Det er dyrt at bygge en kvist, heldigvis har du glæde af den i mange år fremover.
Renovering af eksisterende kviste
Ønsker du billigere løsninger end en ny kvist vil en oplagt mulighed være en renovering af eksisterende kviste, så har du allerede en kvist eller flere kviste der efter mange år er begyndt at trænge til en udskiftning, kan det være en oplagt mulighed at få din kvist istandsat i stedet.
En kvist renovering vil oftest koste mellem 32.000 – 55.000 kr. alt efter kvist type og hvordan standen er på din kvist, standen på din kvist skal være forholdsvis god før det er muligt at renovere kvisten.
En metode til renovering af gamle kviste er SKAL-kviste, med en skalkvist bevarer man den oprindelige kvist men udenpå kvisten montere man en såkaldt skalkvist, det betyder at der ikke er noget indvendigt arbejde i forhold til kvistrenoveringen.
Der kan også være tilfælde hvor der kun skal en lettere renovering til som f.eks. udskiftning af skotrender, inddækninger eller andet der kan sørge for at vejr og fugt ikke påvirker boligen.
Skotrender er det knæk i tagfladen hvor kvisten fæstnes ved taget, her samles meget vand fra tagfladen, inddækninger skal ligeledes sørge for at lede vandet væk fra bygningen, de sidder de steder hvor bygningsdele mødes.
Der kan også være tilfælde hvor kvisten trænger til udskiftning af vinduer eller nye flunker, flunker er betegnelsen for kvistsiderne, de er oftest lavet af ruder, zink eller kobber.
Love og regler for nye kviste
Da en kvist øger boligarealet i din bolig, er det nødvendigt at søge om byggetilladelse allerede inden arbejdet påbegyndes, du skal søge om tilladelsen hos den kommune du bor i, og du kan også søge om byggetilladelse online lige her https://www.bygogmiljoe.dk/
Du skal også undersøge lokalplanen for dit område, for at se om der er særlige regler for kviste i dit område, der kan være regler for nye kviste, materialet der anvendes, måske er der regler for brug af zink og kobber eller andet.
Bor du i et fredet eller bevaringsværdigt hus, kan der også sagtens være særregler der skal følges.
Opgavebeskrivelse
Det er som sagt en fordel at have en god opgavebeskrivelse med når du skal indhente tilbud på nye kviste, opgavebeskrivelsen kan blandt andet være beskrevet som følgende:
- Hvilken type kvist skal bygges på din bolig?
- Skal det være zink, kobber eller andet?
- Hvordan skal højde og bredde være på kvisten?
- Er der en kvist i forvejen eller skal der laves en ny kvist helt fra bunden?
- Er det ved nybyg hvor kvisten kan laves samtidig med etableringen af taget?
- Ønsker du opgaven gennemgået inden den opstartes?
- Hvor mange grader er taghældningen?
- Hvilke krav har du til tidspunktet hvor arbejdet skal udføres/ og afsluttes?
- Medsend meget gerne billeder af boligen, billeder af stedet hvor kvisten skal bygges, billedet må også meget gerne give en ide´ om adgangsforhold, taghældning mm.
- Husk navn, adresse, telefonnummer og mailadresse så det er nemt at sende tilbuddene til dig, der også inkluderer kørselsudgifterne.
Prisen for at bygge en kvist varierer alt efter hvilken kvist du ønsker at få bygget og hvilket materiale den skal bygges i. Prisen for at bygge en ny kvist vil typisk koste fra 43.000 kr. til 90.000 kr. inkl. montering af kvisten.
Siderne på en kvist kaldes flunker, de er typisk lavet af zink, kobber eller glas, men det er dog også muligt at lave flunkerne af andre materialer.
Der er flere gode grunde til hvorfor det er en fordel at bygge en kvist, blandt andet vil en kvist kunne åbne op for at få mere lys og luft ind i rummet, ligesom en kvist også vil give dig mere brugbar gulvplads på øverste etage.