Overvejer du en garage? Så læs vores guide om pris og tips

Indhold på siden
    Add a header to begin generating the table of contents
    Scroll to Top

    Med en ny garage får du mange fordele, ikke alene kan du parkere din bil et sikkert sted hvor den altid er i ly for vind og vejr, du får også muligheden for at kunne sikre at cyklerne, plæneklipperen, haveparasollen mm. har et sikkert sted at stå.

    Vælger du en garage med lidt ekstra plads har du også muligheden for at have et lille værksted hvor der er styr på alt værktøjet, hvor du hurtigt kan lave de ting du gerne vil have ordnet, og ikke behøver at rydde op før projektet er færdig.

    Der er mange muligheder for at finde den garage der passer bedst til dine behov, da der er mange forskellige typer garager på markedet, hvilket også betyder at der er stor forskel på hvad en garage koster, derfor er det også oftest muligt at vælge en af garagerne der passer bedst til dit budget.

    Hvad koster det at bygge en ny garage

    Da en garage pris afhænger af flere forskellige faktorer, er det selvfølgelig svært at komme med den endelige pris uden at vide hvad du ønsker dig af din nye garage, der er f.eks. stor forskel på prisen på en uisoleret mindre garage i træ og en isoleret garage bygget af mursten.

    Når man tænker på garage priser, vil man ofte se prisen pr kvadratmeter, på den måde bliver det let at regne ud hvad det koster at bygge den garage du vil have.

    Hvad påvirker prisen på en garage

    Der er flere forskellige ting der kan påvirke den samlede pris på din nye garage, det kan blandt andet være:

    • Hvor mange kvadratmeter skal din garage være på, skal det være en dobbelt garage med plads til flere biler eller en enkelt garage med plads til en bil.
    • Dit materialevalg til garagen har også betydning for prisen, der er som sagt forskel på om det er træ til trægaragen eller mursten til den murede garage, en garage der er muret, er en dyr garage i forhold til en træ garage, ofte vil garagens gulv være støbt beton.
    • Hvilken tagtype skal være garagens tag?
    • Skal garagen bygges som en fritstående garage eller en tilbygget garage
    • Om der udover porten skal være vinduer og døre i garagen.
    • Ønsker du tilslutning af elektricitet i garagen?
    • Prisen afhænger også af landsdelen du bor og hvilke håndværkere du hyre til at bygge garage for dig, en metode til at få en billigere garage kan være ved at indhente flere tilbud på håndværkernes arbejde.

    Ønsker du at få de bedste tilbud på en ny garage nemt og hurtigt, er det altid en fordel at benytte sig af 3byggetilbuds muligheder for indhentning af tilbud.

    Priseksempler på garager

    Vi har fundet frem til lidt priseksempler over forskellige garager, det er dog vigtigt at bemærke at det kun er en vejledende pris, så der kan være forskel fra disse priser og til de tilbud du vil modtage.

    Priserne dækker over ting som

    • Tegninger og projektstyring
    • Tømrerarbejde og taglægger arbejdet
    • Montering og tilslutningen af stikkontakter kabler og andet el-arbejde.
    • Vinduer, døre og almindelig port.
    • Isolering af væggene og loftet.

    Ting der ikke er medregnet i prisen

    • Ekstra port, flere døre og vinduer.
    • En elektrisk garageport
    • Behov for ekstra arbejde ved svære jordbundsforhold
    • Anden opbygning end træ og mursten.
    • Gulvvarme eller anden opvarmning.

    En muret garage som en tilbygning

    En tilbygget muret garage, muret op af mursten vil typisk have en kvadratmeter pris på 11.000 kr.

    • En muret garage til en bil på + lidt ekstra plads til opbevaring af cykler mm. på 40 kvadratmeter vil koste omkring 440.000 kr.
    • En muret dobbelt garage med plads til to biler + lidt ekstra på 60 kvadratmeter vil koste omkring 660.000 kr.

    En muret garage som en fritstående garage

    En fritstående muret garage, muret op af mursten vil typisk have en kvadratmeter pris på 8.700 kr.

    • En muret garage med plads til en bil + lidt ekstra på 40 kvadratmeter vil koste omkring 348.000 kr.
    • En muret dobbelt garage med plads til de to biler + lidt ekstra på 60 kvadratmeter vil koste omkring 522.000 kr.

     

    En garage i træ som tilbygning

    En tilbygget garage i træ vil typisk have en kvadratmeter pris på 8.900 kr.

    • En garage med plads til en bil + lidt ekstra på 40 kvadratmeter vil koste omkring 356.000 kr.
    • En dobbelt garage med plads til to biler + lidt ekstra på 60 kvadratmeter vil koste omkring 534.000 kr.

     

    En garage i træ som er fritstående

    En fritstående garage i træ vil typisk have en kvadratmeter pris på 6.600 kr.

    • En garage med plads til en bil + lidt ekstra på 40 kvadratmeter vil koste omkring 264.000 kr.
    • En dobbelt garage med plads til to biler + lidt ekstra på 60 kvadratmeter vil koste omkring 396.000 kr.

    Hvad koster det at bygge en færdigbygget garage

    De seneste år er det blevet mere populært at købe en færdigbygget garage, hvor det på denne måde er muligt at få en billig garage, det er dog vigtigt at huske at det oftest kun er garagens pris der betales for i annoncerne.

    En færdigbygget garage er ofte bygget af træ eller metal, det er vigtigt at vælge en garage der har en kvalitet, der kan holde i mange år. For en færdigbygget garage på 40 m2 i en god kvalitet, vil prisen ofte starte ved 75.000 kr., dvs. den koster fra 1875 kr. pr kvadratmeter.

    Udover garagen skal man også udføre etablering af 40 kvadratmeter garages grund og fundamentarbejdet, prisen for dette arbejde vil typisk koste omkring 45.000 kr. dette er en kvadratmeter pris på 1125 kr.

    Garagens monteringspris vil ofte være omkring 30.000 kr. kvadratmeter prisen er her 750

    • en færdigbygget garage på 40 m2 vil koste omkring 150.000 kr. det er 3750 kr. pr kvadratmeter.
    • En dobbelt garage på 60 m2 vil så koste omkring 225.000 kr.

    Dette er en noget billigere pris, end en garage man selv kan være med til at bestemme designet på, så hvis man kan finde en færdigbygget garage der passer til stilen på huset, kan man på denne måde finde en billig garage og spare penge, så længe man fokusere på at have et materialevalg der vægter den gode kvalitet.

     

    Hvilke forventninger har du til din garage

    Inden du går i gang med at bygge en garage er det en fordel at have gennemtænkt projektet og de mange spørgsmål der er vigtige at tage stilling til, kan blandt andet være:

    • Hvor stor skal din garage være, har du behov for en dobbelt garage nu, eller får du behov for en dobbelt garage i fremtiden, skal der være plads til et værksted eller et hobbyrum i din garage, eller har du brug for god opbevaringsplads.
    • Vil du bygge en garage i en størrelse hvorefter alt sekundær bebyggelse på din grund overstiger et samlet areal på 50 m2, skal du huske at søge om byggetilladelse hos kommunen, husk endelig at vente med opstart af byggeriet til du har fået tilladelse til at starte byggeriet (en dobbeltgarage vil typisk overstige 50 m2).
    • Hvordan skal garagens indretning være, skal der være flere vinduer og døre, skal garagen være isoleret og har du f.eks. brug for at der er indlagt varme i garagen.
    • Hvilken form for garageport vil du gerne have, skal det være en elektrisk garageport du kan åbne fra din bil, eller er en enkelt garageport fint til dit behov.
    • Hvilket materiale vil du gerne have garagen bygget i? en muret garage koster ofte mange penge i forhold til en ny garage bygget i træ, til gengæld kræver den murede garage ikke samme mængde af vedligehold som trægaragen gør.
    • Hvor skal din garage placeres? Det er praktisk at bygge en garage sammenhængende med dit hus, men det koster mange penge i forhold til en fritstående garage, ligesom du også risikere at din tilbyggede garage vil gøre dit hus mere skyggefuldt, til gengæld er det praktisk når alt er så tæt på.

     

    Fordele ved en ny garage

    Der er flere fordele ved at man får bygget en garage for en garage er fuld af funktionalitet:

    • Først og fremmest er det en fordel at bilen kan holde indenfor, så bilen ikke udsættes for hagl og sne, det vilde regnvejr og solens UV stråler. I stormvejr er der heller ikke risiko for at flyvende objekter ramler ind i bilen, og i frostvejr skal du ikke bruge tid på at skrabe is af ruderne.
    • Når solen skinner og det er varmt slipper du for en overophedet bil, og får fra starten en behagelig køretur.
    • Bilen bliver heller ikke så ofte udsat for hærværk i områder med risiko for dette, ligesom du med en alarm på garagen også kan minimere risikoen for indbrud i bilen betragteligt.
    • Ved at bygge en garage kan du også få muligheden for at få dit eget værksted, eller lave en del af garagen til dit eget hobbyrum.
    • I en garage kan du udover bilen også få plads til opbevaring af familiens cykler, ligesom der også er god mulighed for opbevaring af drikkevare eller have en ekstra kummefryser, kortere sagt en ny garage giver dig mere plads og mulighed for at holde orden på alting.
    • Bygger du garagen som en tilbygning til huset, kan du altid komme ud i bilen uden at tænke på om det regner eller sner.
    • Garagen er også et godt sted at hænge vasketøjet til tørre, så du slipper for at have det inde i dit hus.
    • En ny garage der passer til huset, kan ofte være med til at øge værdien på dit hus.

    Indhent tilbud helt uforpligtende

    håndværker med tilbud
    Få en pris på din opgave – Det eneste du skal gøre er at udfylde formularen hos vores samarbejdspartner

    Love og regler for en ny garage

    Der er flere forskellige love og regler der er værd at sætte sig ind i når du vil bygge en garage, nogle regler for at bygge en garage afhænger af hvor stor du ønsker din garage skal være (det er dog regler der gælder for alle nye bygninger du opfører på grunden udover dit hus). 

    Der kan være særlige love og regler i de enkelte kommuner, derfor skal du også altid huske at undersøge lokalplanen for dit område.

    Der kan også være særlige servitutter der er gældende for din grund alene, disse servitutter er også vigtige at undersøge inden du starter op på at få bygget din garage.

    Det vil sige hvordan og hvor du kan bygge din garage, afhænger af reglerne fra bygningsreglementet, kommunen, lokalplanen og evt. særlige servitutter.

     

    Det er oftest disse regler der er gældende

    Først og fremmest skal du søge byggetilladelse hos kommunen, hvis det samlede areal af dine ekstra bygninger på grunden, bliver over 50 m2, dette gælder også hvis din garage bliver din eneste ekstra bygning, bliver garagens areal mere end 50 m2 skal du søge byggetilladelse.

    Du skal søge byggetilladelsen inden byggeriet påbegyndes, det er nemlig alt for ærgerligt at garagen er bygget og du ikke får din tilladelse.

    En anden vigtig ting er grundens samlede bebyggelsesprocent, her tæller dit hus også med i beregningen, ved en villagrund må den samlede bebyggelsesprocent ikke overstige 30 %  

    Du skal også søge byggetilladelse hvis din garage skal bygges sammen med dit hus.

    Som udgangspunkt må man få bygget sin garage nærmere end 2,5 meter fra skel til nabo eller offentlig vej, der kan dog være særlige kommunale regler eller servitutter der opvejer denne regel – i bygningsreglementet er reglerne beskrevet nærmere det kan du læse mere om her  https://bygningsreglementet.dk/Administrative-bestemmelser/BRV/Sekundaer-bebyggelse?Layout=ShowAll

    Få et godt tilbud på en ny garage

    Når du skal finde den håndværker eller de håndværkere der skal bygge eller montere din nye garage, er det ofte muligt at få arbejdet udført billigere hvis du indhenter flere tilbud fra de forskellige håndværkere du skal bruge, på den måde finder du det helt rigtige svar på spørgsmålet ”Hvad koster det at bygge min garage”.

    Ofte vil det være en håndværker der er tømre evt. en mure, evt. en tagdækker og en håndværker der er autoriseret elektriker, du skal finde frem til når du ønsker at få tilbuddene.

    Lav en udførlig opgavebeskrivelse af den garage du ønsker at få bygget, den kan evt. indeholde følgende:

    • Størrelsen på garagen du ønsker at få bygget
    • Hvilket materiale du ønsker garagen skal bygges i, herunder vægge, loft, tag og gulv.
    • Om garagen skal være fritstående eller sammenbygget med huset.
    • Om du ønsker en færdigbygget garage, eller garagen skal tegnes og bygges fra bundet, dette kan til tider kræve en arkitekt.
    • Hvilke øvrige ønsker der er til garagen som f.eks. lys, elektrisk port, dør og vinduer mm.
    • Vedlæg gerne fotos af området garagen skal bygges på.
    • Husk navn, adresse, mailadresse og telefonnr. så det er let for håndværkerne at vende tilbage med deres tilbud, hvor de også har haft muligheden for at indberegne kørselsudgifter.

    Har du også haft overvejelser om at få en ny carport i stedet for en garage, er der her en artikel om valget af carport.

    Bygger du din fritstående garage i skel må den ifølge bygningsreglementet have en max længde på 12 meter, ligger der andre bygninger i skel vil deres længde tælles med, så hvis du har et skur der måler 3 meter i længden, må garagen have en længde på 9 meter. Tjek dog altid med din kommune.

    Det bedste for bilen er en garage, da den her er bedst beskyttet – men det betyder ikke at en carport ikke er god, så har du ikke plads til en hel garage vil en carport også yde en effektiv beskyttelse til bilen.

    Bedøm artiklen her